Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Åbne døre, åbne sind

Stemningsrapport fra åbent hus i Fountain House, onsdag d. 2/10/2013!

Dørene åbnede kl. 15.00, men nervøsiteten var begyndt at melde sig hos medlemmer og medarbejdere allerede om formiddagen. Spørgsmålene var mange: Kommer der overhovedet nogen? Har vi fået fjernet alle nullermændene? Er kagen spiselig og hvem var det nu, der skulle lave kaffe? Heldigvis var lettelsen tilsvarende stor da dagen var omme, og omkring 70 tilfredse gæster havde forladt os igen. Ingen kommentarer til nullermændene, men til gengæld en masse oprigtigt interesserede spørgsmål til de medlemmer og medarbejdere, der havde stillet deres eftermiddag til rådighed. Kagen, som fx i Kontor-enheden var cookies med lakrids og tranebær, og i Bogstøtten erstattet med mørk chokolade til hjernen, havde i øvrigt også gjort lykke. For ikke at tale om den dejligt spicy chili con carne med øl til, som Køkkenet serverede efter dagens oplægsholdere havde underholdt gæsterne med personlige beretninger, og om husets visioner og tilgang til arbejdet med psykisk sårbare.

Sidstnævnte stod leder Mogens Seider for. Han startede med at slå fast, at I psykiatrien burde mennesket ikke være problemet, men en del af løsningen. At man kunne ønske sig en mere åben og inkluderende indsats overfor mennesker med psykiske vanskeligheder. Deltagelse i stedet for umyndiggørelse, og i øvrigt huske på, at recovery-rejsen er individuel.

Før Seider havde to medlemmer af Fountain House fortalt levende om deres individuelle, mange-årige rejser i huset. Lars fra Kontor-enheden indledte, og talte blandt andet om hvor velgørende det var ikke at blive mødt som en omvandrende diagnose, men ud fra hvilke ressourcer og kompetencer han havde. Og selvom kræfterne havde været små i starten, og det egentlig ikke føltes som om han kunne noget som helst, var bare det at møde op og måske tage telefon i en halv time, højt værdsat. Det, og så det fantastiske fællesskab med de andre medlemmer, havde gjort ham til ”Fountain House-aholic,” som han udtrykte det.

Michala fra Bogstøtten fortalte om hvor vigtigt det var at blive bekræftet i at hun var god nok og på rette vej, selv i perioder hvor hun ikke fik læst eller skrevet. I Bogstøtten, Fountain Houses tilbud til studerende, er der plads til de dårlige dage, og man kan altid få en snak med en medarbejder, hvis det brænder på. ”Kom som du er, og ha’ det som du har det!” er mottoet.

Tidligere på eftermiddagen havde man, på sin vandring rundt i huset, blandt andet haft muligheden for at besøge Klub Fontana for de 18-25 årige. Her fortalte lederen Kirsten til et fyldt langbord, hvordan indholdet af hverdagen i høj grad var baseret på de unges egne ønsker. ”Deres proces er vores ambition!” Også kontoret, som med placeringen ved indgangspartiet jo naturligt modtog gæsterne, var aktivt til langt ud over sædvanlig fyraften. Her var både medarbejdere og medlemmer udstyret med ”spørg mig”-klistermærker, og i øvrigt klar til både rundvisninger og en snak om Kernehusets arbejde – mulighederne i Køkkenet og Kontoret.

I Bogstøtten holdt de også hof, og de studerende havde fordelt sig i hold ved bordene, hvor de besøgende frit kunne slå sig ned, og der var således ingen undskyldning for ikke at lære noget. Nemlig. Blandt de mest værdifulde lektier om Bogstøtten var fortællingen om at sidde blandt ligesindede i Fountain House og læse, kontra studiemiljøet på et sted som Diamanten, hvor stemningen i sig selv er et pres. Klaprer man ikke konstant i tastaturet, eller bladrer hastigt i de tykke bøger, kan man hurtigt komme til at føle sig udenfor.

Eftermiddagen blev så småt til aften, mens store slevfulde chili con carne, krydret med Fountain House-dyrket chili og baseret på økologisk, skært oksekød, blev langet over disken. Og øllet skænket, ikke mindst, og fluten brudt og budt. Et herligt måltid efter en dejlig dag med åbne døre, åbne sind.

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

One comment on “Åbne døre, åbne sind

  1. betablokkenredaktion
    14. oktober 2013

    Tak for et dejligt åbent hus arrangement og tak for gode oplæg!

    Lars

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 11. oktober 2013 by in Artikler, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: