Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Om mod og gæve gutter – og om at fæstne blikket

WOW! I dag kørte jeg til Sct. Hans hospital, afdeling M20 øst med et par gæve gutter fra Kontoret. De skulle fortælle en flok patienter og personaler om Fountain House og om deres liv i den forbindelse. Hvor er det bare modigt! Hver eneste gang jeg hører et levet liv blive fortalt, bliver jeg bevæget og rørt. Tænk en gang hvilket mod det må kræve at stille sig op foran en forsamling af lutter ukendte mennesker og fortælle om det svære i sit liv! Imponeret? Mon ikke!

Turen fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det er, at vi fæstner blikket. Min næste tanke var, om det mon er vigtigt hvad blikket fæstnes på eller om det er blikket i sig selv, der er det væsentlige? Man kan jo godt se, uden at fæstne blikket på noget bestemt eller særligt?! Som den kære Karl Ove Knausgård overvejer i ”Min kamp”, så er det muligvis blikket i sig selv, der er det væsentlige og ikke hvad blikket ser. Måske er det først når noget bliver set, at det bliver til noget. Knausgård skriver: ”Al betydning opstår i blikket. Betydning er ikke noget verden har eller ikke har, betydning er noget vi giver den. Blikket gør det ydre til det indre, men eftersom det ydre forbliver ydre for blikket, noget uden for selvet, tror det ofte at den betydning det ser, tilhører tingen eller fænomenet, som det så fordømmer, ophøjer eller stiller sig ligegyldig over for, uden at forstå at det er noget i sig selv det fordømmer, ophøjer eller stiller sig ligegyldig over for. Det er gennem den inderliggørelse af verden at mening bliver mulig. Al betydning opstår i blikket, al mening i hjertet. At give verden mening er særegent for mennesker…”.

Den sætning gav mening for mig, da jeg læste og genlæste den og fik mig til at tænke på, at vi måske skulle turde fæstne blikket på hinanden, turde lytte, turde være nysgerrige, turde spørge – også når det er svært. For, var min næste tanke, når man bliver spurgt og man får lov til at svare og måske endda bliver spurgt igen, får man mulighed for at blive synlig for sig selv. Og det er faktisk ikke så ringe endda!

Af Tine Ovesen, medarbejder i Kontoret

Reklamer

3 comments on “Om mod og gæve gutter – og om at fæstne blikket

  1. nikolajcallesen
    31. oktober 2013

    Tak for et dejligt indlæg, Tine. Jeg får lyst til at binde en tråd til:
    Skønhedserfaringen lærer os således at det ikke er alt der kan gøres til middel for noget andet i hvert fald ikke uden at gøre det skade. Det giver ikke mening at engagere sig i politik, nødhjælpsarbejde eller statskundskab for at løse verdens problemer hvis ikke man først har forstået at det kun er nogle ting der har deres formål uden for sig selv. At der med andre ord findes andre ting der har deres formål i sig selv. Verdens problemer er formentlig først løst den dag , hvor alle har tilegnet sig skønhedserfaringens skjulte visdom: At der faktisk er noget som har værdi i sig selv. (Dorthe Jørgensen i ‘skønhed’)
    Det handler vel om grænser og måske hvad huset her repræsenterer så stærkt: ligeværd.
    Måske umiddelbart modsætningsfyldt, men måske ikke nødvendigvis, inderligheden, og ligeværdet, hjertet og tingen i sig selv, eller med Suzanne Brøggers ord, du skal elske at elske. Og hvilket sted sammen med ‘dig’ og fællesskabet får ordene genklang i erfaring, jeg mærker det i mit liv også i Fountain House, når vi hver hverdag vedligeholder og ‘kommer ‘ufærdige’ ind i nuet’, og modigt genskaber os selv i samtalen og mærker fælleskabets ‘skønhed’.

    Like

  2. M.BH
    2. november 2013

    Først og fremmest en stor applaus og ikke mindst stor respekt, til de gæve gutter! Det ér modigt og i den grad beundringsværdigt – også med tanke på den forskel det gør og den inspiration det tillige bringer med sig – både for personale og patienter.

    Dernæst super fint citat fra “Min Kamp”. Giver stof til eftertanke. Jeg tænker, at det er blikket i sig selv der er det væsentlige – grundstammen, om man vil. Derfra kan blikket fæstnes – hvis det skal fæstnes – mere meningsfuldt og helt.

    … Blot en tanke 🙂

    Like

  3. troels
    5. november 2013

    Troede det her var for alle MEDLEMMER !
    Troels

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 31. oktober 2013 by in Artikler, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: