Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Mindfulness – en metode til at komme i følelsesmæssig kontakt

MindfulnessBuddha

I den senere tid har Mindfulness vundet større og større indpas. Fra forretningsmanden, der ønsker øget fokus og mere energi, til yngre skolebørn der via mindfulness-teknikker i skoletiden, opnår bedre koncentration og tilmed mindre uro i timerne.

Mindfulness er, som det også fremgår ovenfor, for alle og brugbart i mange forskellige henseender.

Nyere dansk forskning viser dog også at:

  • patienter med social angst i en mindfulness-behandling får det lige så godt som patienter, der følger en almindelig kognitiv behandling

  • risikoen for tilbagefald blandt tidligere depressive er markant mindre

»Mindfulness forbedrer tolerancen over for ubehagelige følelser, og den mindsker negative grublerier gennem større opmærksomhedskontrol. Derved forebygger den, at negative følelsestilstande fører til negative tankemønstre, som hos sårbare personer kan eskalere til en depression«  (Psykolog Jacob Piet, taget fra www.videnskab.dk)

Det gode spørgsmål er så, hvor man som nysgerrig nybegynder skal starte ud. Udover utallige hjemmesider, der både beskriver filosofien bag og/eller tilbyder kurser i at blive mindful, findes der ligeledes en masse litteratur om emnet. Og nå jo, en lang række apps til både Android og iPhone er også tilgængelige.

Personligt, har jeg selv haft glæde af disse guidede meditationer:

http://www.mindfulness.hansreitzel.dk

Som absolut nybegynder, er det altså bare dét nemmere når der bliver sagt, hvad man skal gøre. Det er vigtigt at få pointeret, at øvelse gør mester. Man skal derfor ikke fortvivle, hvis man må stoppe midt i en øvelse.
En lille huskeregel som nystartet er, at 3 min. meditation hver dag er bedre end 10-15 min. 2 gange om ugen.

»Dem, der har brugt mindfulness i lang tid, ser ud til at opnå en direkte stabiliserende effekt på deres følelsesliv. Der vil stadigt være masser af følelser, men de ser ud til at være mere håndterbare« (Forsker, Janus Christian Jacobsen, taget fra www.videnskab.dk)

Rigtig god fornøjelse.

Læs mere om mindfulness vs. angst og depression og ny forskning:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-virker-mindfulness

http://videnskab.dk/krop-sundhed/mindfulness-hjaelper-mod-angst-og-depression

Maria, medlem af kontoret & redaktionen

Advertisements

8 comments on “Mindfulness – en metode til at komme i følelsesmæssig kontakt

  1. Gry
    11. november 2013

    Tusind tak for info. Har længe taget tilløb til at starte, men viste ikke, hvordan jeg skulle navigere i de mange tilbud. Kh Gry

    Like

  2. Jens
    11. november 2013

    Kære, kære venner – kom nu ind i kampen og tag og vågn op, ikk? – det er super nemt at meditere og kræver altså ikke et dyrt kursus, men blot lidt fred og ro et rart sted, gerne sammen med andre. Det er så morsomt at folk er villige til at betale mange penge for ikke at gøre noget, klappe i og være stille et par minutter – men altså, som Einstein sagde “Der er kun to ting der er uendelige – universet og menneskers dumhed – og jeg er ikke helt sikker på universet…”

    Like

  3. Gry
    12. november 2013

    Jeg tror desværre, du tager fejl, Jens. Der er mange, der synes det er rigtig svært at meditere og har brug for at blive guidet, til de har lært det.

    Like

  4. M.BH
    15. november 2013

    Enig i, at det nødvendigvis ikke kræver et dyrt kursus – der findes både billige og sørme også gratis alternativer. Mindfulness meditation er træning af sindet via forskellige teknikker og det er bl.a. netop disse teknikker, det er rigtig godt at få vejledning i. Specielt når man er novice på området.

    Like

  5. Katrine Duus-Boolsen
    21. november 2013

    Jeg må også lige komme med en kommentar. Jeg er stor fan af mindfulness – det kan give en helt utrolig ro med ganske få redskaber. I forhold til meditation tror jeg, at det er meget forskelligt, hvor let man har ved det. Personligt synes jeg, at det er supersvært og kræver meget træning og guidance! Også fordi der er mange forståelser af begrebet og mange forskellige teknikker. Jeg er selv meget inspireret af ‘uformel meditation’ – og det er lidt en overset tilgang til meditation, synes jeg. Og så er det så vigtigt at huske på, at det at meditere jo ingenlunde er ‘ikke at gøre noget’: Det er en meget aktiv handling, som kræver meget koncentration på en ganske anden måde, end mange er vant til i hverdagen. Når det er sagt findes der mange måder at få guidance på – der findes fantastiske bøger på biblioteket og gode øvelser på nettet. Men jeg har nu aldrig fortrudt de mindfulness-kurser jeg selv har betalt for – det har været fantastiske oplevelser og givet mig en helt anden forståelse af potentialerne i mindfulness. Desuden tilbyder vi kurser med en fantastisk dygtig underviser igennem vores oplysningsforbund til en lille halvtredser for 8 gange – og dét kan altså varmt anbefales! 🙂

    Like

  6. JBY
    19. december 2013

    Det sjove ved meditation er når man finder ud af hvor nemt og hvor fedt det er! Jeg er selv stor fan af transcendental meditation (TM) – simpelthen det mest fantastiske og overvældende lille redskab i rygsækken – prøv det!

    Like

  7. JBY
    19. december 2013

    Til Gry – hvis du synes meditation er svært er det fordi du gør det forkert 🙂

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 4. november 2013 by in Artikler, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: