Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

På kant med politikerne!

Det var tirsdag eftermiddag, en uge til valget. Jeg havde ingen anelse om, hvem der skulle have min stemme, og jeg var nok mest tilbøjelig til at stemme blankt. Derfor gik min vej forbi Fountain House, der sammen med Lisbeth Zornig Andersen og Stemmer på kanten havde arrangeret et vælgermøde, hvor det var muligt at møde nogle af de opstillede politikere.

Mødet var arrangeret som 4 workshops, der skulle behandle forskellige emner, der er relevante i forhold til at have en psykisk lidelse. Jeg valgte gruppen, der handlede om at få tid til at komme sig i et tidstyranni.

Her var der en der fortalte om, hvordan forholdene er, når man er studerende med en psykisk lidelse. Det kan være svært at få økonomien til at køre rundt, fordi der ikke rigtig er en ydelse, der dækker de aktuelle behov. Resultatet er, at man er nødt til at bruge en masse tid og energi på at finde den rigtige ydelse til det givne tidspunkt for at man stadig skal kunne betale sine regninger. Der blev udtrykt et ønske om, at man kunne få én ydelse under hele uddannelsen så man kunne få en stabilitet i sin økonomi og bruge sin energi på studierne.

En anden historie kom fra en erfaren psykiatribruger. Han havde oplevet, at det både gode og hyggelige miljø og behandlingen på de psykiatriske afdelinger gennem årene var blevet mere og mere sterilt og upersonligt.
Bebrejdelsen omfattede dog ikke det personale han havde mødt, derimod efterlyste han et opgør med det, han kaldte de tre guder inden for offentlig ledelse: LEAN, New Public Management og dokumentations-tyranniet, der havde industrialiseret psykiatrien og fjernet fokus fra patienterne, så der efterhånden hverken er tid eller rum til heling. Afsluttende opfordrede han de tilstedeværende politikere til at tage hans historie med til deres kolleger, der stiller op til regionsrådsvalget.

Efter mødet er der nogle tanker, der er vendt tilbage til mig.
Først og fremmest manglede regionspolitikerne på mødet. Det ville være rart, hvis de også viste interesse for at skabe de bedst mulige forhold på de psykiatriske afdelinger. Det ville også betyde en større tro på at kritikken af de forværrede forhold i psykiatrien blev afleveret det rigtige sted.
En anden gruppe jeg savnede til mødet var alle lokallisterne, det ville være interessant at høre noget om hvem de er og står for.

Noget andet der slog mig var, at sådan et møde egentlig burde blive afholdt udenfor valgkampen, på et tidspunkt, hvor politikerne ikke er på charmeoffensiv. Det tror jeg kunne skabe et bedre samarbejde og større tillid mellem borgere og politikere.

Men det ændrer ikke på, at jeg gik fra mødet med en rigtig god fornemmelse i maven. Konceptet med en workshop fungerede rigtig godt og den relativt hårde tidsplan gjorde, at de fremmødte politikere fik et indblik i, hvad der er relevant for os der bruger Fountain House.
Derudover var det mit indtryk at politikerne rent faktisk var interesserede i at høre de historier der blev fortalt, og at de tog dem med sig med en hensigt om at forbedre forholdene for de borgere, der har det svært.

Jeg er stadig i tvivl om hvor krydset skal sættes, men er dog kommet tættere på en afgørelse og tror ikke, at det bliver denne gang jeg stemmer blankt.

Af Kristina

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 18. november 2013 by in Psykiatri & recovery, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: