Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Død i sværen!

Om årets julefrokost i Fountain House.

I det lille kontor var der allerede julestemning halvanden time før frokosten. Klippe-klistret, blev der, så det var en lyst. Efterhånden som sleven blev heven op og ned af Gløgg-gryden, blev guirlanderne længere, rundere og mere farverige. Medarbejderne Tine og Katrine skiftedes til at spæde gryden op med snaps, mens de sang ”jeg så julemanden kysse mor” og skridtede territoriet under misteltenen af i en dans så herlig. De mandlige medlemmer greb straks chancen, og det blev endda til en lille konkurrence om, hvor mange læbestifts-aftryk, der kunne være på medlemmet Kenneths skaldede isse. 18 sæt kysselæber, blev det til.

I køkkenet herskede der til gengæld en stemning grænsende til olm. Medarbejderne Henning og Tanja havde begge troet, at den anden ringede til Buffetkompagniet i år. Ak, gode dyr var rådne. For en gangs skyld blev de nødt til selv at lave mad. Et par medlemmer, dem med den mest galopperende socialangst, blev sendt i Føtex med en hånlatter. Julefrokosten var reddet. Og efterspørgslen på beroligende medicin ville atter ryge i vejret. Og da alle medarbejdere i Fountain House har aktier i medicinalindustrien, skulle det nok blive en glædelig jul.

Klokken blev 13.00, og så var der serveret. Mere end 50 sultne mennesker fyldte den lille, til lejligheden op-pyntede kantine. Første ret var laksepaté. Med nogle mærkelige grønne klumper i. Nogen sagde, det var broccoli, andre igen mente, at så muggent lugtede broccoli ikke, og at vi nok nærmere var henne i retning af gorgonzola. Heldigvis var der dilddressing til. Der er ikke noget en tyk og klæg dilddressing ikke kan kvæle. Hverken gammel fisk eller dagfrisk mug. Det gled ned, med andre ord, og hovedretten var kamsteg med sprøde svær, salater og kartofler. Og sovs, selvfølgelig. Som smagte af smagsforstærker og billig ribsgelé. Men så fik det tørre kød da lidt væde.

Sværene var i øvrigt en hel historie for sig. Ved mit bord var der en der fik et, hvor aftegningen af et anker stadig kunne tydes. En anden fandt et lille hjerte, hvori der stod mor, og en ekstra grådig gæst havde samlet svær nok til at kunne lægge en hel ”amager-nummerplade” på tallerkenen. Jeg ved ikke om grise normalt har andre tatoveringer end det klassiske nummer, men … måske var det derfor, medlemmerne i køkkenet så så hudløse ud ved denne lejlighed.

Desserten går vi let henover. Den var i hvert fald let klumpet. En citrusfromage lavet på ene skræller, thi saften var gået til medarbejdernes drinks i løbet af dagen. Også leder Mogens Seider var på vodka-juice denne eftermiddag, for ”vodka kan man ikke lugte!” som han sagde. Han skulle til møde med kommunen senere på dagen. Og mens medlemmerne drak øl og kaffe af glas og kopper, opfandt Kontor-Katrine ”røvkaffen”. Den gik ud på, at man placerede sin stol så yderligt, at folk ikke kunne undgå at spilde ned af nakken på én, når de skulle forbi med fyldte krus. Hun hvinede af fryd hver gang endnu en dråbe fandt vej nedad nakke, over rygstykker til, ja, det nederste af ryggen.

Og endelig blev klokken 16.00. Medlemmerne kunne skynde sig hjem, væk, ud!

En satire af

MariusSONY DSC

Advertisements

2 comments on “Død i sværen!

  1. Ukendt
    6. december 2013

    På mit svær var der en skummel sømand, han råbte noget meget væmmeligt. Noget i retning af: “Det nye navn for underhylere er: UNDERHYGGERE!!!!!”

    Like

  2. Katrine Duus-Boolsen
    6. december 2013

    Jeg havde en fest. Jeg havde Leonard Cohen til bordherre – eller også var jeg hans bordherre, det kan jeg aldrig finde ud af. Men brummet, dét blev der. Og skålet i Nikolinevand. Og med den kombi, så blev det altså jul for mig…

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 6. december 2013 by in Kreativt & fritid, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: