Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

En gris på taget?

PR-gruppen havde på sit seneste møde indbudt medlemmer og medarbejdere til at komme med ideer til, hvad Fountain House skal gøre for at blive mere synlige for omverdenen. Det kom der nogle sjove forslag ud af.

Medlemmer og medarbejdere er i gang med at diskutere. De sidder i mindre grupper, og hver gruppe er blevet bedt om at komme med mindst to ideer til, hvilke kampe Fountain House skal sørge for at vinde på PR-fronten. Tine fra kontoret er ikke i tvivl: ”Vi skal lave nogle happenings  eller Flash Mobs. Vi skal også lære at fundraise”.  Martin, som hun sidder i gruppe med, tænker i andre retninger. Han vil gerne lave økologiske nyttehaver på husets flade tage og have høns i gården. En tredje vil have en luftballon med FH-logo til at lande i Fælledparken.

Efter et kvarter præsenterer grupperne deres ideer. De er blevet bedt om at ikke at lade sig begrænse af fornuft og forbehold, og ideerne går i mange retninger: Vi skal lave en radiostation, vi skal blive kendt for recoveryforløb og kurser, vi skal sørge for at blive mere synlige på søgemaskinerne, vi skal producere varer og ydelser andre kan købe, f.eks. inden for forlagsproduktion og catering, vi skal ud til fagpersoner, vi skal lave et ambassadørprogram, hvor vi tager ud og fortæller, vi skal have et grønt image og blive kendt for Urban Farming med drivhuse og haver på taget, vi skal planlægge året, så vi tænker i events, der gør os synlige for andre – eksempelvis en støttekoncert, en gadefest eller et FH-løb…

Efter runden med ide-produktion går de elleve mødedeltagere i gang med at folde ideerne mere ud. Ved mødets begyndelse har Mogens og Martin introduceret begrebet Must Win Battles. Det er en betegnelse, som Thomas Blach fra bestyrelsen har anbefalet huset at tænke ud fra. Thomas har en mangeårig baggrund i informations- og reklamebranchen.  Hans opfordring til huset er at vælge fire kampe, som det er helt nødvendigt at vinde.  Mødet i dag er tænkt som en måde at inddrage andre end ledelsen og PR-gruppen i disse overvejelser.  På mødet sidder deltagerne derfor nu med et skema, hvor de bliver bedt om at kvalificere, hvorfor deres ide er et Must Win Battle: Hvad sker der, hvis vi undlader at gøre det? Hvori består kampen eller udfordringen? Hvilke vanskeligheder og opgaver ligger der i det? Hvilke tegn vil der være på, at vi lykkes?

Mødet slutter med, at deltagerne præsenterer deres udfoldede ideer, og Martin samler skemaerne ind som dokumentation af dagens arbejde. Nu har PR-gruppen og ledelsen lidt mere at gå videre med, og så må vi vente og se, om der kommer en gris op på taget.

Billede

Af Martin Haastrup Strøm, Bogstøtten

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 8. januar 2014 by in Artikler, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: