Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Pissegul har fået forårs-fornemmelser

Så er foråret over os, og snart går jagtsæsonen på myg ind, og som andre vegetariske gnavere, ser marsvinet Pissegul frem til en sommer i skyer af flammer, stål og afrevne insektvinger. Hidtil har Pissegul været tilfreds med sit side-by-side haglgevær og en stor bajonet, når han har været på myggejagt på stuegulvet i hans lejlighed i Københavns Sydhavnskvarter.

DCIM100MEDIA

 

Men grundet den globale opvarmning, som i Danmark betyder varmere og fugtigere somre, så har myg fået bedre levevilkår, og derfor ser man dem i både større antal, ligesom de i vækst også er større. Derfor har Pissegul fundet det nødvendigt at udskifte sit haglgevær med et jagtvåben med større ildkraft, og efter at have konsulteret både den amerikanske, franske, tyske og svenske våbenindustri har han fundet frem til tre egnede kandidater til et nyt jagtvåben.

Det drejer sig om den seneste generation af den legendariske gatling gun, der var historiens første automatvåben og først anvendt af nordstaterne under den amerikanske borgerkrig. Derefter er der det håndbårne javelin raketstyr, som kan betjenes af en enkelt mand og kan slå alle eksisterende typer kampvogne og pansrede mandskabsvogne ud. Og sidst er der MLRS affyringsrampen, som med sine laserstyrede missiler kan lægge et område på mange hektar øde på et øjeblik.

Pissegul er meget i tvivl, og derfor rækker han hånden ud mod jer læsere og beder om, at I skriver et godt råd i kommentarfeltet om, hvilket af de tre våben han skal købe. For at I kan få et ordentligt grundlag, kan I se de tre våben demonstreret på følgende videoer:

Gatling Gun

Javelin

MLRS

 

Af Niels

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 25. april 2014 by in Kreativt & fritid.
%d bloggers like this: