Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Revolutionær rengøring

I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag d. 1. maj kommer her et indlæg om et lille hjertebarn, jeg har i Fountain House. Det hjertebarn er rengøring.

Den allerførste dag, jeg var i Fountain House til min førstegangssamtale i Bogstøtten, fik jeg at vide at: ”Her i huset er vi fælles om at gøre rent. Der kommer ikke nogen udefra og gør det for os.” Det lyder måske sært, men det var faktisk en af de ting, der fik mig til at føle, at her havde jeg lyst til at være.

Jeg ved ikke, om det var mere af nød end af lyst, at rengøring i sin tid blev et fælles ansvar i Fountain House-regi. Måske af den simple grund, at man ikke havde de økonomiske ressourcer til at betale sig fra det, sådan som man gør det i mange andre organisationer. Ikke desto mindre er rengøringen nu en integreret del af det arbejdsfællesskab, som er en af værdierne og omdrejningspunkterne i Fountain House.

Rengøring er altså en arbejdsopgave. Og nogle vil måske mene, at det principielt kan være lige meget, om vi selv tager os af den internt i huset, eller vi får nogle udefrakommende til det. Men det mener jeg ikke, at det er. For arbejde er ikke bare arbejde.

Vi lever i et verden, hvor den økonomiske ulighed er stor. Og den vokser hver dag. Også i Danmark. En af de ting, der bidrager til denne ulighed, er differentieringen af arbejde. Eller sagt på en anden måde: opdelingen i og værdsættelsen af specialiseret, præstigefyldt og hojtlønnet arbejde over uspecialiseret, ikke præstigefyldt og lavtlønnet arbejde.

Der er mange måder at retfærdiggøre eller forklare hierarkisering af arbejde og dermed den økønomiske ulighed, som er et resultat at den. Mange mener for eksempel, at det handler om kompetencer, uddannelsesniveau, ambitioner og effektivitet. For mig at se handler det i bund og grund om, at vi synes, at nogle mennesker er mere værd end andre. Eller at vi i hvert fald handler som om, at vi synes det. For det kan godt være, at det er mere effektivt, at kontormedarbejderen ikke selv gør sin kontorplads ren, fordi vedkommendes tid er bedre brugt andetsteds, men hvorfor skal rengøringspersonalet have mindre i løn af den grund? Og hvem er denne effektivitet overhovedet til for?

Hver gang vi får nogle andre til at gøre det arbejde, som vi ikke selv gider, for at vi selv kan foretage os noget sjovere eller mere fornuftigt, opretholder og forstærker vi ulighed mellem mennesker. Derfor opfatter jeg det, at rengøring er et fælles ansvar i Fountain House, som yderst visionært. Ja, ligefrem revolutionært. Fordi vi med den fælles rengøring faktisk praktiserer et lighedprincip, som har effekter både internt i huset og eksternt i det omgivende samfund.

Da det dagen før 1. maj kom mig for øre, at det i huset overvejes, om vi skal købe os til en grundig rengøring af huset et par gange årligt, tænkte jeg, at det var på tide med det her indlæg. Jeg kan sagtens se det fristende i tilkøb af rengøring. For der er nusset i krogene. Men selvom jeg godt kan lide, at der er rent, mener jeg ikke, at det ville være den rigtige løsning.

Rengøringen i huset kan sagtens blive bedre. Jeg har primært kendskab til, hvordan den foregår i Bogstøtten, og blot det, at flere deltog mere regelmæssigt, ville gøre en kæmpe forskel. For mig at se handler det om at få sat gang i en positiv synergieffekt, hvor rengøringen prioriteres af både medarbejdere og medlemmer. Hvor der gøres op med tanken om, at rengøring er et uønsket stykke ekstra-arbejde, som man bare kan få andre til. Hvor frivillighedsaspektet måske bør vige lidt for lighedsaspektet. Og hvor stoltheden over at være med til at tage vare på det unikke fællesskab, vi er en del af, får lov at blomstre.

Af Camilla Christensen

We_Can_Do_It!

 

 

Advertisements

5 comments on “Revolutionær rengøring

  1. Christian
    2. maj 2014

    Godt indlæg Camilla. Tak for det.

    Like

  2. quistgaardbay
    2. maj 2014

    Har i denne uge haft lignende tanker er bare ikke så god til at skrive. Jeg er bare blevet trist i denne uge da jeg hørte vi undersøgte hvormeget en hovedrengøring ville koste og den glæde der blev udtrykt. Skulle vi i ha en dag forår og efterår som starter 8.30 til 9.30 lækker morgen mad indtil kl 12.00 musik kaffe rengøring så en times frokost så M K R til ca 15.15 med skrub hjem lækkerier. Jeg synes det lyder super, sjovt, fællesskabs fremmende.
    Troels

    Like

  3. camilla kc
    2. maj 2014

    Det lyder slet ikke som nogen dårlig ide Troels.
    Camilla

    Like

  4. Martin Haastrup Strøm
    14. maj 2014

    Flot indlæg Camilla!

    Like

  5. Katrine
    20. juni 2014

    Jeg synes, at dit forslag er super, Troels. En god idé at spice det op med lidt morgenmad og frokost – det kunne jo gå hen og blive helt hyggeligt…! Så vidt jeg ved, er idéen med at købe hovedrengøring udefra blevet skudt i sænk, så måske skulle vi tage forslaget op på et planmøde?

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 2. maj 2014 by in Debat, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: