Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

En byvandring blev mere en livsvandring

 

Om Fountain House-arrangementet, “Livet som hjemløs”, onsdag den 16. juli 2014

Vi havde været på byvandring med Csaba fra Gadens Stemmer. Vi var nået til Kultorvet, som var slutpunktet for turen. Vi slog os ned på en rund rød bænk. Vi havde sandwich med som vi spiste, samtidig med en snak om turen. Han fortsatte beredvilligt med at fortælle, som han havde gjort på hele turen, men afslog sandwichen, vi havde med til ham. Han foretrak en kop kaffe. Han havde nogle problemer med sin mave.

Csaba var formentlig den eneste hjemløse på Kultorvet denne formiddag. Sådan havde det ikke altid været.
Han tog afsked ved at give hånd til os alle og gik videre i sine kinasko, rygsæk og
regnovertræk. Han havde afsluttet sin opgave, men hvor var han nu på vej hen?
Vi snakkede om, hvem der skulle med tilbage til huset, hvem der var på vej til andre aftaler og hvem der var på vej hjem.
Han forsvandt i mængden.

Csaba er 52 år. Kom fra Ungarn i begyndelsen af 70’erne, efter at have opholdt sig på en børneinstitution. Han var blevet hentet til Danmark af sin mor, som var flygtet hertil under ungarnskrisen. Han blev gadebarn kort efter ankomsten.

Han har været hjemløs i 40 år.

Københavns Kommune opererer med, at der er 7-8000 hjemløse. Csaba vurderer, at der er det dobbelte. At være hjemløs er ikke en massebetegnelse. Tallene dækker over mange forskellige grupperinger – defineret ud fra deres oprindelsesland. Der er hjemløse, som kommer fra Sverige, Norge og Finland. De søger til Danmark pga. narko- og socialpolitikken i de pågældende lande. Så er der østeuropæerne, der havde forsøgt at overtage markedet for salg af Hus Forbi-avisen. Så er der grønlænderne på Christianshavns Torv, gadebørnene, landevejdsridderne og de nye hjemløse som af Csaba og ligesindede, hjælpes i kontakt med de sociale myndigheder.

Livet på gaden kræver stor agtpågivenhed over for andre hjemløse. Der er stor risiko for at blive rullet af en anden hjemløs. Hvis man er faldet i søvn med sin nyudbetalte ugekontanthjælp på lommen, er man et let offer.

En af gadens regler er, at man skal holde sig i bevægelse. Hvis man fx sidder stille på en bænk på Hovedbanegården, identificeres man hurtigt som hjemløs. Hvis man derimod holder sig i bevægelse hele tiden, bliver man usynlig for andre.

En anden regel er, at man skal være høflig. Opføre sig ordentligt. Så reducerer man den latente distance/afstandtagen/fjendtlighed fra andre. En distance, som ikke er blevet mindre gennem årene og som bl. a. har gjort, at der nu ikke er nogen hjemløse på fx Kultorvet.

Man planlægger kun få timer ad gangen.

Han havde fået tilbuddet om en to-værelses med sofa og kaffemaskine, men havde – hver gang – sagt nej tak. Tiden ville blive for lang, og de svære tanker ville melde sig og overvælde ham, og han ville være alene. På gaden ville han, ved at holde sig i bevægelse, kunne holde tankerne på afstand og mere fleksibelt kunne vælge at være sammen med andre og at være sig selv. Tidsfaktoren ville handle om få timer.

Den første lokalitet vi var forbi på turen, var en kommunal legeplads, der nu var blevet bygget på et ellers traditionelt tilholdssted for hjemløse. Csaba udpegede det sted, hvor han dengang ofte sov.

Csaba fortalte her om hjemløselivet – i fem kvarter. Om sygdom, om få offentlige toiletter, om ventetid til en brokoperation pga. manglende sygesikringsbevis, om kun at måtte løfte to kilo, om en bagageboks på Hovedbanegården til de få ejendele, om tidligere alkohol- og narkomisbrug og nu kaffe og hash. Om at have to sæt tøj og få ét vasket ad gangen, om at sove med det hele på – også sko – om vinteren.

Men også om betydningen af, hvad Preben Brandt – psykiater og fortaler for hjemløse og socialt udsatte – havde lært ham om almen psykologi, om hvordan vi alle danner os billeder af hinanden og anlægger vurderinger. Det havde ændret hans syn på sig selv som hjemløs og givet en psykologisk indsigt, så han bedre kunne agere i de vilkår, han nu havde – ”i stedet for at stresse”. Og ikke mindst betydningen af, at være med i adskillige hjemløseprojekter gennem årene: Projekt Udenfor, Hus Forbi-avisen, Hjemløsehuset, gadefodbolden …

Vi gjorde ham diskret opmærksom på, at vi nok skulle bevæge os videre. Vi havde jo et længere program.

Personen Csaba og hans livshistorie voksede så at sige ud over lokaliteterne på turen.

Det kunne ikke blive mere lærerigt.

Af Arne & Henning

Advertisements

One comment on “En byvandring blev mere en livsvandring

  1. nikolajcallesen
    23. juli 2014

    Hvilken fin beskrivelse af et utvivlsomt dybt berørende møde. Tak for det, viden kan åbne vores øjne og hjerter.

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 23. juli 2014 by in Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: