Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Gør klar til standard-dans!

Og nej – det handler ikke om Vild med Dans. Derimod er dette startskuddet til en periode, hvor vi i Fountain House i København skal kigge nærmere på de 36 internationale retningslinjer (tidligere og i daglig tale kaldet ‘standarder’), der er grundlag for vores hus.

Frem til nytår sætter vi målrettet fokus på retningslinjerne. Hvordan forholder vi os til de enkelte retningslinjer? Lever vi op til dem i praksis? Hvad er rationalet bag? Vi vil diskutere dem på fælles møder, i enhederne, i kantinen, på facebook og her på bloggen.

På tirsdag er retningslinjerne 1-5 på dagsordenen på de udvidede enhedsmøder i hele huset. De lyder som følger:

MEDLEMSKAB

  1. Medlemskabet er frivilligt og uden tidsbegrænsning.

  2. Klubhuset står selv for optagelsen af nye medlemmer. Medlemskabet er åbent for enhver, der har eller har haft en længerevarende sindslidelse. Undtaget er personer, der udgør en væsentlig trussel mod den generelle tryghed i klubhuset.

  3. Medlemmerne vælger selv den måde, de vil bruge klubhuset på og hvilken medarbejder, de vil arbejde sammen med. Der er ingen aftaler, kontrakter, skemaer eller regler, som er udarbejdet med henblik på at tvinge medlemmerne til at deltage.

  4. Alle medlemmer har lige adgang til alle klubhusets tilbud uden skelen til diagnose eller funktionsniveau.

  5. Medlemmerne deltager efter eget valg i udarbejdelsen af alle skrivelser, der afspejler deres deltagelse i klubhuset. Alle sådanne skrivelser skal underskrives af både medlem og medarbejder.

 

Kom og tag del i debatten – og smid gerne din mening her på bloggen!

 

Taljonglør

 

Af redaktionen

Reklamer

2 comments on “Gør klar til standard-dans!

  1. Mogens Seider
    15. september 2014

    Jeg håber at mange af jer medlemmer vil kommenterer standarderne og deres betydning for husets dagligdag. Jeg er optaget af at vi får drøftet standarderne i forhold til vores virkelighed her i 2014. Som nogen har oplevet syntes jeg at nogle af standarderne ikke er mulige at efterleve. Jeg syntes værdierne der lever i FH er vigtige og giver god mening på mange måder, men jeg vil i denne proces ganske åbent gå ind i dialogen om fortolkningen og udfordringen med de enkelte standarder.
    Jeg er rigtigt optaget af hvordan medlemmerne bredt set vurderer standardernes betydning. Så velkommen i dialogen.
    Og til jer kære medarbejdere jeg regner med jeres deltagelse.
    vh
    Mogens

    Like

  2. Martin Strøm
    16. september 2014

    Vi har netop haft en spændende diskussion i Bogstøtten, hvor 5 medlemmer og 2 medarbejdere deltog. Vi var bl.a. enige om, at kriteriet om “længerevarende sindslidelser” i standard 2 ikke er dækkende for alle medlemmer. Vi bruges af en bredere medlemsskare, og det synes vi er godt.
    Vi synes at retningslinjen om frivillighed og tidsubegrænsethed kan begundes rigtigt fint ud fra, at et medlems recoveryproces ikke kan sættes i tidsmæssige rammer og må finde sted på egne betingelser. Vi tænker samtidig, at nogle af de forløb vi bla. har for andre kommuner end København og Frederiksberg sætter standard 1 og 3 under pres, selv om disse retningslinjer giver mening.

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 12. september 2014 by in Debat, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: