Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Ugens retningslinjer

I denne uge har vi indledt en større proces, hvor vi skal kigge nærmere på de 36 internationale retningslinjer, vi som et Fountain House bygger på. Tanken er, at vi som hus skal tage stilling til, hvordan de nuværende retningslinjer harmonerer med vores hverdag. Stemmer de godt overens med vores daglige praksis? Er der nogen, som tiden er løbet fra? Og hvad gør vi i så fald ved det?

I den kommende uge sætter vi fokus på følgende retningslinjer:

INDBYRDES RELATIONER/FORHOLD

8. Alle klubhusmøder er åbne for både medlemmer og medarbejdere. Der afholdes ingen formelle møder for medlemmer alene eller medarbejdere alene, hvor der tages beslutninger vedrørende huset, og hvor der drøftes medlemsforhold.

9. Klubhusets medarbejderstab er tilstrækkelig til at engagere medlemmerne i klubhusarbejdet, men ikke større end at ansvarsområderne kun kan varetages med medlemsdeltagelse.

10. Medarbejdernes funktioner er generelle, ikke specialiserede. Alle medarbejdere har ansvar for overgangsarbejde, boprogram, aften- og weekendarbejde, feriearrangementer samt arbejdet i enhederne. Medarbejderne deler ikke deres tid op mellem arbejdet i klubhuset og andre større arbejdsfunktioner (andetsteds), som kan skabe konflikt i forhold til den unikke relation mellem medarbejder og medlem.

11. Ansvaret for husets drift ligger hos medarbejdere og medlemmer og i sidste instans hos daglig leder. Det centrale i dette ansvar er at inddrage medarbejdere og medlemmer i alle aspekter af klubhusets drift.

Duk op til udvidet enhedsmøde i din enhed tirsdag formiddag og giv dit besyv med. Vi når alle retningslinjerne igennem frem til d. 5. november, hvor vi afholder et dialogmøde for hele huset, og hvor vi sammen finder ud af, hvordan vi i fremtiden skal forholde os til de 36 retningslinjer.

Du er også velkommen til at skrive din mening her, på facebook eller i en mail!

ap

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 19. september 2014 by in Debat, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: