Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Næste uges standard-snak

I næste uge kaster vi os over standarderne nr. 20-24. Hvis du ikke har sat kryds i kalenderen d. 5. november endnu, så gør det! Da afholder vi nemlig et dialogmøde, hvor vi samler alle de mange input og diskussioner, der har været rundt omkring i huset i forhold til, hvordan vi i fremtiden skal forholde os til de 36 internationale retningslinjer. Med andre ord: Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens Fountain House i København, så kom til standardsnakkene i din enhed og dialogmødet i november.

 

DEN ARBEJDSSTRUKTUREREDE DAG (DAGPROGRAMMET) – fortsat fra sidste uge

20. Medlemmerne har mulighed for at deltage i alle klubhusets aktiviteter, for eksempel administration, forskning, indmeldelse og introduktion af nye medlemmer, medlemskontakt, ansættelse, træning og evaluering af medarbejdere, PR, formidling og evaluering af husets effektivitet.
ARBEJDE

21. Klubhuset gør det muligt for medlemmerne at vende tilbage til normal beskæftigelse gennem overgangsarbejde, støttet arbejde og varig beskæftigelse. Derfor skaffer klubhuset ikke arbejde til medlemmerne ved at etablere erhvervsarbejde i klubhuset, særskilte klubhus-entrepriser uden for klubhuset eller beskyttede værksteder.

Overgangsarbejde
22. Klubhuset tilbyder overgangsarbejde, som giver medlemmerne mulighed for – som en medlemsrettighed – at arbejde i overgangsarbejde på arbejdsmarkedet. Et særligt kendetegn ved et overgangsarbejde er, at klubhuset garanterer vikardækning af alle jobs ved medlems-fravær. Desuden gælder følgende grundlæggende kriterier for overgangsarbejde:

a) Ønsket om at komme i arbejde er den væsentligste faktor til at afgøre muligheden for at komme i overgangsarbejde.

b) Nye muligheder for at komme i overgangsarbejde skal være til stede, uanset om tidligere overgangsjobs er lykkedes eller ej.

c) Medlemmerne arbejder på selve arbejdspladsen.

d) Medlemmerne aflønnes direkte af arbejdsgiveren med den på arbejdsmarkedet gældende lønsats, mindst mindstelønnen.

e) Overgangsarbejde omfatter et bredt spektrum af forskelligartede jobmuligheder.

f) Overgangsarbejde er deltidsarbejde og tidsbegrænset. Normalt 15-20 timer om ugen i 6-9 måneder.

g) Udvælgelse til og træning af medlemmer i overgangsarbejde er klubhusets ansvar, ikke arbejdsgiverens.

h) Medlemmer og medarbejdere informerer relevante myndigheder om forhold, der vedrører medlemmets OA-arbejde.

i) Overgangsarbejde varetages af medlemmer og medarbejdere, ikke af særlige OA-specialister.

j) Der findes ikke overgangsarbejde i selve klubhuset. Overgangsarbejde i en organisation, som klubhuset er en del af, skal imødekomme alle ovenstående kriterier.

Varigt arbejde
23. Klubhuset tilbyder sit eget program for såvel støttet som uafhængig beskæftigelse for at støtte medlemmerne i at skaffe sig, bevare og bedre vilkårene i deres eget arbejde. Det er et særligt træk ved klubhusets Arbejdsprogram for Støttet Arbejde, at klubhuset opretholder kontakten med såvel det arbejdende medlem som med arbejdsgiveren. Medlemmer og medarbejdere fastlægger i fællesskab på hvilken måde, i hvilket omfang og hvor den ønskede støtte skal foregå.

24. Medlemmer, som er i egen beskæftigelse, har fortsat adgang til klubhusets støtte og tilbud, inklusive støtte til at få offentlige ydelser, assistance vedrørende anskaffelse af bolig og assistance til kliniske, retslige, økonomiske og personlige spørgsmål, såvel som ret til at deltage i det sociale program om aftenen og i weekender.

Compas-all-corporate-culture-in-same-direction.078-495x371

 

Af Redaktionen

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 10. oktober 2014 by in Debat, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: