Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Næste uges standarder

I den kommende uge gælder det standarder nr. 25-28, som omhandler uddannelse og klubhusets funktioner. Standarderne tages op på de udvidede enhedsmøder huset over på tirsdag, og målet er fortsat, at vi får talt om de 36 internationale retningslinjer, der ligger til grund for vores hus. Hvad er rationalet bag standarderne? Er det et rationale, vi gerne vil holde fast? Lever vi op til den enkelte standarden, eller er tiden løbet fra den?

Diskussionerne om standarderne er et led i Fountain House Københavns udvikling mod at blive et klubhus, der på den ene side holder fast i alle de vigtige og gode værdier, der ligger i klubhusmodellen, og på den anden side sørger for, at det fortsat hænger sammen med den samfundsmæssige udvikling og de krav, det medfører. Det er en vigtig proces, der får betydning for vores fremtid, så tag del i diskussionen, enten her på bloggen, i huset eller på facebook.

Næste uges standarder lyder:

UDDANNELSE

25. Klubhuset bistår medlemmerne i at nå deres uddannelses- og erhvervsrettede mål ved at hjælpe dem med at drage fordel af de muligheder inden for voksenundervisning, der findes i samfundet uden for klubhuset. Hvis klubhuset også tilbyder et internt undervisningsprogram, gør man i væsentlig grad brug af medlemmernes undervisnings- og vejledningsfærdigheder.

KLUBHUSETS FUNKTIONER

26. Klubhuset er beliggende således, at der er let adgang til offentlige transportmidler både til og fra klubhuset og til overgangsarbejde. Hvis adgangen til transportmidler er begrænset, skaffer eller arrangerer klubhuset gode alternativer.

27. Medlemmer og medarbejdere bistår medlemmerne i alt, som vedrører offentlig støtte og offentlige tilbud. Opgaver af denne karakter er en del af arbejdsenhedernes opgaver og indbefatter hjælp til at søge økonomiske hjælp, bolig, fremme en sund livsstil, god medicinsk og psykologisk behandling samt behandling for eventuelle misbrugsproblemer.

28. Klubhuset er forpligtet til at hjælpe alle medlemmerne til at opnå betryggende og passende boligforhold til en rimelig pris. Klubhuset har adgang til bofaciliteter, der opfylder disse kriterier, og hvis dette ikke er muligt, etablerer klubhuset sit eget boprogram.

Hvis klubhuset etablerer sit eget boprogram, skal det opfylde følgende basiskriterier:

a) Medlemmer og medarbejdere er fælles om driften af boligprogrammet.

b) Medlemmerne bor i klubhusets boligprogram efter eget ønske.

c) Medlemmerne vælger lokaliteten og deres bofæller.

d) Boligpolitikken og fremgangsmåder udvikles på en måde, som er i     overensstemmelse med den øvrige klubhuskultur.

e) Graden af støtte øges og mindskes svarende til medlemmernes skiftende behov.

f) Medlemmer og medarbejdere holder aktiv medlemskontakt, for at medlemmet kan bevare boligen, især under indlæggelser.IM_Ch3_Pt5_Setting_Strategic_Direction

Af redaktionen

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 17. oktober 2014 by in Debat, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: