Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Sæt dit præg på fremtidens Fountain House!

Hvordan står det til med frivilligheden i Fountain House? Og hvordan skal vi forholde os til, at vi ikke længere tilbyder overgangsarbejde? Lever vi op til kravene om, at vores lokaler skal indgyde respekt og værdighed? Kan man som medlem få tilstrækkelig støtte til at komme videre i arbejde og uddannelse?

Disse og mange flere spørgsmål tages op på et heldagsmøde for alle medlemmer og medarbejdere i Fountain House i København onsdag d. 5. november kl. 9-15. Mødet faciliteres af to eksterne organisationspsykologer, som vil guide os igennem en proces, hvor vi tager stilling til, hvordan vi i fremtiden skal forholde os til de 36 internationale retningslinjer, som vi bygger på. Med andre ord er det her, du skal møde op, hvis du gerne vil have indflydelse på fremtidens Fountain House!

Vi tror på, at det bliver en spændende og vigtig dag, hvor der både er plads til alvor og hygge. Det er ikke et krav, at man er med hele dagen, så hvis du kun kan være med en del af tiden, så er du velkommen til det. Der er fri forplejning hele dagen: Vi lægger ud med fælles morgenmad kl. 9, og frokosten lyder på lækkerier fra Smag. Du skal tilmelde dig i receptionen senest på mandag – så du kan sagtens nå det!

Vi skal også lige have de sidste retningslinjer på plads, og de lyder som følger:

FINANSIERING, LEDELSE OG ADMINISTRATION

32. Klubhuset har en uafhængig bestyrelse eller – hvis det er en del af en anden instans – et særligt rådgivende råd, som udgøres af personer, der er centralt placerede, og som kan sørge for støtte til og accept af klubhuset i skattemæssig, juridisk og lovgivningsmæssig henseende, samt i relation til borgergrupper og lokalmiljøet.

33. Klubhuset udvikler og opretholder sit eget budget, som er godkendt af bestyrelsen eller det rådgivende råd ved regnskabsårets begyndelse, og som rutinemæssigt kontrolleres i løbet af regnskabsåret.

34. Medarbejdernes lønninger er konkurrencedygtige med lønninger inden for det socialpsykiatriske arbejdsfelt.

35. Klubhuset støttes og anerkendes af social- og sundhedsmyndighederne og har alle de bemyndigelser, som er nødvendige for driften. Klubhuset opsøger og opretholder gode forbindelser med familie/pårørende, brugerorganisationer og andre organisationer inden for social- og sundhedsområdet.

36. Klubhuset har åbne fora og procedurer, som gør det muligt for medlemmer og medarbejdere at deltage aktivt i beslutningstagning, vanligvis ved konsensus, vedrørende ledelse, klubhuspolitik samt den fremtidige linie og udvikling af klubhuset.

Vi ses!gruppearbejde1

Af redaktionen

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 31. oktober 2014 by in Debat, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: