Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

‘Tvang i Psykiatrien’ i Fountain House

I øjeblikket er der stor samfundsmæssig fokus på tvang og magtanvendelse på psykiatriske afdelinger og bosteder, og regeringens handleplan fra dette forår vil halvere brugen af tvang på behandlingssteder før år 2020.

Fountain House afholdt debatmøde d. 13. november om tvang i psykiatrien i samarbejde med onlinemagasinet Outsideren, som for nylig har udgivet et temanummer om emnet.

Fountain House havde inviteret Munthe Suenson, overlæge på Psykiatrisk Center København, Grethe Nielsen, psykiatribruger og redaktør på onlinemagasinet Outsideren, samt Karl Bach Jensen, som både er bruger i psykiatrien og udviklingskonsulent i LAP. Ved dette arrangement udtalte Karl Bach sig som sig selv og ikke som repræsentant for LAP.

Grete Nielsens motivation for at sætte fokus på emnet med en række artikler bygger på hendes egne erfaringer. Hun har selv været udsat for tvangsindlæggelse og bæltefiksering. Hun er projektleder på udgivelsen af Outsiderens nummer
om tvang og har lagt et stort arbejde i at få udgivet dette temanummer i trykt version,
så det kunne nå ud på sengeafdelingerne, til samarbejdspartnere og folketinget og måske ændre ved nogle af de ting, der foregår på de lukkede psykiatriske afdelinger.

Ikke meget har ændret sig siden 70’erne
Karl Bach Jensen har været i gennem adskillige indlæggelser gennem sit liv. Ved sin første psykiatriske indlæggelse i 1973 var det kutyme, at patienterne fik lussinger af plejepersonalet, hvis man ikke gjorde, hvad der blev sagt.

-Jeg har set flere andre patienter få nogle på hovedet af personalet, så jeg vidste, at man skulle passe på og holde lav profil og ikke tiltrække sig unødig opmærksomhed, siger Karl Bach.

Karl Bach blev tvangsindlagt og tvangsbehandlet med ECT (elektrochock), som efterfølgende gav ham en alvorlig hjerneskade. Han blev dement i et halvt år og har siden mistet evnen til at lære udenad og at rummeligt orientere sig.
Dengang i 70’erne rakte tvangsmetoderne også udover sengeafsnittet, og myndighederne opsagde uden Karls samtykke hans kollegieværelse, fordi man ikke mente, at han nogensinde ville blive i stand til at fuldføre sit studie. Det blev i midlertid ikke tilfældet. Karl Bach har siden taget adskillige uddannelser.

I de senere år har Karl Bach oplevet tilbagefald af sygdom og fået nogle alvorlige sammenbrud. Han blev indlagt i 2010, hvor hans mor og søn fik at vide, at de kun måtte være på besøg i et kvarter, fordi personalet ikke mente, at han kunne klare besøg. Men Karl ville gerne have sin familie på besøg. Han havde derimod problemer med personalet, som chikanerede ham hele tiden og vækkede ham om natten. De ville tvangsmedicinere ham, hvis han ikke tog medicinen. Han måtte ikke ryge på sit værelse og heller ikke på rygestuen, for han måtte ikke tale med de andre patienter. Personalet tilkaldte politivagter, når de tvangsmedicinerede ham med sprøjte.

-Tilstandene har ikke ændret sig synderligt siden 70’erne og 80’erne. Det er samme kultur uden omsorg. Jeg har aldrig mødt omsorg under en indlæggelse, når jeg netop havde allermest brug for det. Jeg har kun mødt provokationer og bedrevidenhed, irritation og mangel på indsigt, siger Karl Bach.

Denne personlige beretning har givet Karl Bach Jensen motivation til at arbejde mod dette system, som han har oplevet, kun har behandlet ham dårligt.

Tvang redder liv
Overlæge Munthe Suenson har i mere end 25 år arbejdet i psykiatrien og gennem næsten tyve år været tilknyttet et lukket sengeafsnit i Region Hovedstaden.
Han er ikke uenig i Karl Bachs kritik og mener, at meget kunne gøres bedre. Men ikke desto mindre mener han, at tvang også er nødvendig og kan betragtes som omsorg.

-Det kan være uansvarligt ikke at frihedsberøve med henblik på behandling, hvis udfaldet ellers vil blive dårligt. Der gælder de samme betingelser, når man tvangsmedicinerer, eller når der er væsentlig fare for patienten og andre, siger Munthe Suenson.

                                         Munthe Suenson og Karl Bach Jensen

Suenson har oplevet patienter, der var ved at dø mellem hænderne på ham, fordi de ikke havde sovet i mange døgn og hverken havde indtaget væske eller føde. I disse tilfælde har ECT-behandling været eneste mulighed for at vende denne cyklus hos patienten og dermed redde hans liv.

Psykiatrisk testamente
Det har tidligere været på tale som lovforslag kun at tvangsbehandle, hvis der er fare for patientens liv eller andres og dermed droppe resten af lovgivningen om tvangsmedicinering og bæltefiksering af patienter som ikke er direkte i livsfare, men dette forslag er aldrig blevet vedtaget.

-Hvis man kan frihedsberøve, så har vi jo forhindret faren, men hvorfor tyr vi så til tvangsbehandling og medicinering, som kan være meget skadelig for kroppen? Det gør man for at forcere behandlingen, for hurtigere at få bragt folk til ro, så de hurtigere bliver udskrevet, siger Karl Bach

Det mener Karl Bach ikke, at man bør have ret til.
Han har gennem lang tid kæmpet for at indføre et såkaldt psykiatrisk testamente – en bindende forhåndserklæring, der har retsgyldighed, hvor patienten kan anføre de behandlinger, som han ikke kan tåle eller ikke ønsker. Denne erklæring eksisterer allerede i Tyskland og har også været anbefalet af psykiatriudvalget i Danmark, men aldrig blevet indført.

Mere plejepersonale og bedre uddannelse
For år tilbage blev der afprøvet et forsøg i hovedstaden sygehusfællesskab, hvor man sideløbende kørte to helt ens psykiatriske afdelinger, dog med den ene forskel, at den ene ikke måtte bruge bæltefiksering. Hvis det alligevel blev uundgåeligt at bruge tvang mod en patient på den bæltefri afdeling, skulle personalet flytte patienten til den anden afdeling. Resultatet af undersøgelsen var ganske banal. Det stod klart at for at undgå tvang, krævede det mere plejepersonale til fx at berolige patienterne, end der var normeret på afdelingen.

-Det er først i indeværende år, at sundhedspolitikere er begyndt at se i øjnene, at det kræver flere ansatte i plejepersonalet for at kunne mindske tvangen, siger Munthe Suenson.

-Med al respekt for det store arbejde personalet udfører nu i det område, jeg kender i hovedstaden, så får vi ikke reduceret tvang i dansk psykiatri, hvis ikke personalenormeringer bliver øget, således at de psykiatriske sygeplejersker kan gå fra og få efteruddannelse.
Jeg er ikke i tvivl om, at de er opmærksomme på i administrationen i Region Hovedstadens Psykiatri, at plejepersonalet skal have efteruddannelse, men spørgsmålet handler igen om, om der er personale nok til at nogle kan gå fra og få opkvalificering. Det er i sidste ende et spørgsmål om økonomi.

Man kan læse uddybende interviews med både Munthe Suenson, Karl Bach Jensen og andre i Outsiderens temanummer TVANG her:
http://outsideren.dk/wp-content/uploads/2014/06/2014_tema01_tvang_web.pdf

 

Af redaktionen

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 24. november 2014 by in Artikler, Debat, Ikke kategoriseret, Psykiatri & recovery, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: