Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Decembertema: Kunst og Galskab

Psykiske lidelser og kreativitet har næsten altid været tæt forbundne begreber. Nogle af verdenshistoriens største forfattere, musikere og kunstmalere led af psykisk sygdom. Både Hemingway, Krøyer og Grundtvig havde fx diagnosen bipolar lidelse. Grænsen mellem galskab og genialitet kan være hårfin.

Har mennesker med en udpræget psykisk sårbarhed et særligt talent for kunst? Udspringer stor kunst fra evnen til at se dybt ned i eksistensens mørke?

Betablokken sætter i denne måned fokus på kunst og galskab, og vi stiller spørgsmålene: hvordan påvirker kunst dit liv og din psykiske sårbarhed? Og hvordan påvirker din psykiske sårbarhed din kunst?

Uanset om du selv er udøvende eller skabende kunster, eller du fx lytter til en bestemt type musik som en metode til at få det psykisk bedre, hører vi gerne fra dig. Vi vil gerne opfordre dig til at sende os et stykke af din kunst, uanset om du selv har produceret det, eller det er af en anden, og beskriv hvorfor netop dette stykke kunst påvirker din psyke i en gunstig retning. Det kan være alt fra et billede, et stykke musik, prosa eller poesi.
Sideløbende vil vi bringe indlæg og artikler om emnet og bl.a. se på, hvordan man konkret kan bruge kunst til at dæmpe stress og angst.

Af redaktionen

   mona-lisa-self-portrait-salvador-dali-----a-surrealist-artist-stranger-than-fiction
Advertisements

One comment on “Decembertema: Kunst og Galskab

  1. Martin Haastrup Strøm
    8. december 2014

    En digter, der brugte kunsten til at forløse sine indre dæmoner, var Tom Kristensen, f.eks. i digtet Angst fra 1932:

    Asiatisk i Vælde er Angsten.
    Den er modnet med umodne Aar.
    Og jeg føler det dagligt i Hjærtet,
    som om Fastlande dagligt forgaar.

    Men min Angst må forløses i Længsel
    og i Syner af Rædsel og Nød.
    Jeg har længtes mod Skibskatastrofer
    og mod Hærværk og pludselig Død.

    Jeg har længtes mod brændende Byer
    og mod Menneskeracer på Flugt,
    mod et Opbrud, som ramte Alverden,
    og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 2. december 2014 by in Debat, Kreativt & fritid, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: