Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Her kan du søge julehjælp

Hvis midlerne er små, og du har svært ved at få råd til både flæskesteg, juletræ og en julegave til børnene juleaften, er der en række måder at søge om julehjælp på i Danmark. Husk kun at søge ét sted, så som mange som muligt kan få julehjælp. 

Nogle af hjælpeorganisationerne lukkede allerede for ansøgninger om julehjælp den 30. november, men her er tre organisationer, hvor du stadig kan søge:

Mødrehjælpen

Hvis du er forælder, kan du søge om julehjælp ved Mødrehjælpen, hvis du lever op til følgende krav:

  1. Du skal være forælder til hjemmeboende børn under 18 år eller have fast     samværsaftale.
  2. Du skal have et lavt månedligt rådighedsbeløb, der blandt andet afhænger af, hvor mange børn du har. Mødregruppens socialrådgivere gennemgår budgettet i din ansøgning og vurderer på den baggrund, om dit rådighedsbeløb er så lavt, at du kan modtage julehjælp.
  3. Du skal begrunde, hvorfor du har et særligt behov for julehjælp. Det kan være pga. sociale, psykiske eller helbredsmæssige problemer – fx en depression, skilsmisse eller dødsfald i familien, de rhar påvirket privatøkonomien og gør det svært at overskue hverdagen.
  4. Du skal svare på, hvordan du har haft det de seneste to uger.

Hos Mødrehjælpen får du julehjælp i form af et pengebeløb.

Du kan søge om julehjælp ved Mødre hjælpen her: https://moedrehjaelpen.dk/julehjaelp-2014/

Røde Kors

Det er også muligt at søge om hjælp fra Røde Kors. Hos Røde Kors bliver julehjælpen uddelt efter behov. I de fleste tilfælde har organisationen et samarbejde med kommunen, der hjælper med at vurdere, hvilke personer der har mest brug for julehjælpen.

I 2014 består julehjælpen fra Røde Kors af gavekort til REMA 1000 på en værdi af 800 kr. eller en julekurv med lækre julevarer.

Du kan søge julehjælp hos Røde Kors her: http://www.rodekors.dk/jul/soeg-julehjaelp

Julehjælpen.dk

Julehjælpen er en forening, hvor folk og sponsorer, der kan undvære noget, fx i form af legetøj, tøj eller gavekort, donerer til folk, som ikke har så mange midler. Når Julehjælpen har fundet en ansøger til donationen ud fra ansøgers ønsker og donors oplysninger om mulighed for aflevering, sender Julehjælpen kontaktoplysninger på ansøgeren til donoren, og herefter aftaler donor og ansøger indbyrdes helt præcist, hvordan gaven skal afleveres.

Du kan ansøge om julehjælp ved at sende en mail til juletraad@gmail.com. Når du ansøger, skal du oplyse fulde navn og adresse, dine børns alder og køn samt eventuelle gaveønsker. Du bedes også skrive en begrundelse for, hvorfor du skal modtage hjælp. Derefter vil du blive tilsendt et link til listen over alle donationer, hvor du kan vælge de ting ud, du gerne vil ansøge om. Læs mere på http://www.julehjaelpen.dk/hvordan-fungerer-det

Der findes også en række lokale foreninger og institutioner, som uddeler julehjælp, fx mange kirker. Du kan finde kontaktoplysninger på dit sogn her: http://sogn.dk/

Det_gør_vi_MØD_Julehjaelp

Af redaktionen

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 3. december 2014 by in Artikler, Kreativt & fritid.
%d bloggers like this: