Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Kunsten er at gribe livet!

Landsforeningen af VæreSteder (LVS) har netop udgivet bogen, “Kunsten er at gribe livet”, der portrætterer en række værestedskunstnere. 

Bogen er en afrunding af det 3-årige kunst- og kulturprojekt, Krealariet, som har haft til formål at styrke socialt udsattes kreative udfoldelser og oplevelser. Det kreative og kulturelle er for mange socialt udsatte en vigtig trædesten i forhold til at komme videre med livet, og netop det får man et godt indblik i, når man læser de 10 portrætter i bogen.

Bogens omdrejningspunkt er, hvad kunsten kan gøre for socialt udsatte, og hvad de kan gøre for kunsten. Cliff Kaltoft, der er sekretaiatschef for LVS, fortæller: “Vi har altid godt vidst, at mange af de mennesker, der kommer på værestederne, har en kunstnerisk åre. Vi ved det, fordi vi har kunnet se på de professionelle kunstnere, vi kender, at mange af dem også har en social åre.” Han påpeger, at socialt udsatte kunstnere har en anderledeshed, der er vigtig for både kunsten og samfundet. “Mangfoldigheden er helt essentiel for mig, og derfor er det vigtigt, at al kunst ikke kommer fra den samme tænkning. Jeg ser sådan på det, at samfundet har brug for kunsten som sammenhængskraft, og kunsten kan ikke være den sammenhængskraft, hvis ikke vi har alle med. Samtidig rummer kunsten et stort forandringspotentiale for den enkelte”, siger han.
Bogen er en manifestation af, at der er store forekomster af kunstnerisk talentmasse på landets væresteder, at socialt udsatte også har ressourcer, og at kunst og kultur ikke kun er for de fine.

Læs “Kunsten er at gribe livet” eller læs mere om Krealariet, og værestedskunstnerne her. Bogen kan også rekvireres fysisk ved henvendelse til Landsforeningen af VæreSteder på lvsinfo@lavs.dk.

 

 

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 3. december 2014 by in Artikler, Kreativt & fritid, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: