Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Wagner kurerer psykoser

-Opera holder stemmerne væk i mit hoved, fortæller Lars, der siden barndommen har brugt sin kærlighed til klassisk musik som et supplement i behandlingen af sin psykiske sygdom.

Lars2

Lars er medlem af Fountain House; et arbejdsfællesskab for mennesker med psykiske problemer. Han har sin vante gang i huset, hvor han er kommet i 12 år, siden han fik tilkendt førtidspension på grund af sin skizofreni-lidelse.

På trods af sine 39 år er Lars utvivlsomt stadig en stor og glad dreng, der smitter de andre i huset med sin evindelige livsglæde. Han er kvik i hovedet og rap i replikken, og man kan høre ham på lang afstand, når han fortæller sjove historier, diskuterer fodbold eller driller medarbejderne og griner højlydt. Lars er alles bedste ven.

Derfor kan det være svært at forstå, at denne muntre mand gennem lange perioder i sit liv er voldsomt forpint af psykoser med stemmehøring og selvmordstanker.

-Det har været meget værre end, det er i dag, fortæller Lars.

-Jeg har hørt stemmer, siden jeg var otte år, og jeg kom først i behandling, da jeg var 26. Dengang havde jeg det meget svært. Jeg var selvdestruktiv og forsøgte at tage mit eget liv. Sådan er det slet ikke længere. Jeg har stadig perioder, hvor jeg har det skidt, men i dag er det mig, der styrer stemmerne i hovedet, og ikke længere dem der styrer mig.

Musik er medicin
Lars voksede op i et hjem fuld af klassisk musik. Alligevel lyttede han mest til Metallica og AC/DC, som andre raske drenge, men det ændrede sig efter en uges praktikophold hos Sjællands Symfoniorkester.
Orkesteret gjorde uudsletteligt indtryk på den kun 11årige Lars, som gik hjem og overspillede sine Heavy Metal-bånd med Wagner og Beethoven. Siden har det udviklet sig til en livslang romance, hvor teatret blev hans andet hjem.

-Dengang, jeg var meget psykotisk, var operaen et fristed for mig. Jeg havde abonnement og gik mindst til ballet eller opera to gange ugentligt. Når jeg kom ind og satte mig, forsvandt alt omkring mig. Stemmerne i mit hoved blev totalt overdøvet af musikken. Det var et helle, og jeg fik en pause fra det sygdomshelvede, der foregik inde i mit hoved, siger Lars.

Lars bruger bevidst klassisk musik som et effektivt våben mod sin psykiske sygdom. Årsagen, til at det virker beroligende på ham, er naturligvis, at han elsker musikken. Han har fundet en strategi til at holde sygdommen i skak, og musikken er lige så vigtig som den nødvendige medicin, han tager mod skizofreni.

-Jeg kan ikke forestille mig et liv uden opera. Jeg kan heller ikke klare mig uden psykofarmaka, for så vender psykoserne tilbage, men musikken har lige så stor indvirkning på min psyke som pillerne.
Jeg lytter til opera derhjemme hver dag for at komme ned på jorden og fordøje dagen. Det er som en slags meditation.

-Jeg har en lille liste på min iPhone med blød musik, fx Elgars Enigma Variationer, som jeg lytter til, når jeg er depressiv. Så kan jeg ligge der og tude i en times tid, og så er det som regel overstået. Så er jeg udrenset.
Til gengæld skal der mere voldsom musik til at sætte stemmerne i mit hoved ud af spil. Derfor elsker jeg Wagner. Han er min Gud! Han hensætter mig fra tid og sted.
Wagners transformationsmusik fra tredje akt af Parsifal er mit yndlingsstykke. Jeg bliver fuldstændig opslugt. Jeg så den første gang på gamle scene i den store opsætning med det store kors, der kommer ned i damesiden og englene, der kommer ned fra loftet. Der sker så meget i den scene, at jeg får en ud-af-kroppen-oplevelse. Den opera har jeg set 26 gange, og jeg får aldrig nok af den.

Drengerøv og følsom mand
Lars ser mindst én ballet, opera eller koncert om måneden og til tider helt op til seks gange. Han rejser også gerne til udlandet og har sit eget lille, faste hotel i Lübeck, hvor han ofte tager ned for at høre Wagner. Engang tog han til Birmingham for at høre fire operaer på fire dage. Som regel rejser han alene, men snart skal han med sine forældre til Wagner-kongressen i Dessau og høre Ringen.

-Jeg er meget kræsen og stiller krav til opsætningen af Wagner. Engang forlod jeg faktisk teatret i Bayreuth i Tyskland, fordi jeg simpelthen ikke kunne lide opsætningen. Det så frygteligt ud, og ingen skal ødelægge mit yndlingsstykke. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide moderne opsætninger, men de skal dæleme være tro mod stykket. Og det syntes jeg ikke, de var.

Lars har også en anden stor passion. Han misser sjældent en fodboldkamp med sit yndlingshold Arsenal.

-Fodbold kan godt sammenlignes lidt med opera. Men det gør noget andet for mig. Det er et socialt engagement, som jeg deler med mine venner, hvorimod opera er en subjektiv oplevelse, jeg gennemlever alene. Men når Arsenal vinder, så bliver jeg så skide lykkelig, at det næsten kan sammenlignes med den salighed, som jeg oplever i operaen.
Jeg er en drengerøv, når jeg ser fodbold og en meget følsom mand, når jeg ser opera, afslutter Lars smilende.

Parsifal, tredje akt af Richard Wagner i Lars’ yndlingsopsætning kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=AwkQ_UZ0VXs

Af redaktionen

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 23. december 2014 by in Artikler, Psykiatri & recovery, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: