Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Digt eller pligt

At være et sensitivt barn i et ustabilt hjem var en svær udfordring i min opvækst. Den sværeste udfordring var det følelsesmæssige. Jeg var ikke specielt kunstnerisk, men var god til at skrive fristile. Det var ikke noget, jeg tillagde den store betydning, og det blev ikke mere end til det. Men jeg havde stor appetit på at læse, så min kærlighed til det skrevne ord har altid været til stede.
Det var først da jeg blev 16 år, at jeg tillagde mit talent for at skrive en betydning. På det tidspunkt var jeg flyttet hjem til min far, og jeg levede under stabile forhold. Følelsesmæssigt var jeg stadigt bundet af fortidens spøgelser. En dag hvor jeg havde det dårligt, begyndte jeg at skrive en linje og hvilken linje! Det var som om, at jeg ikke var mig selv.

At skrive digte blev en af mine måder at håndtere mine følelser på. Kanalisere dem ned på et stykke papir for at kunne rumme dem. En healingproces som jeg har samlet til en digtsamling med titlen kunstigstensen, som jeg en dag håber at få udgivet. Jeg har valgt 4 digte ud, som forsmag på hvad der er i vente. De bliver publiceret snart på Betablokken.

Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var så let at skrive digte, hvis man samtidigt har et øre for, om det lyder godt. Det gjorde det heller ikke nemmere, når man ikke er intellektuelt anlagt eller kan holde en takt. Så hvordan kunne jeg skrive noget, der ikke stank af smerte rimer på hjerte.

Som tiden gik, fandt jeg ud af, at de digte jeg bedst kunne lide, var dem jeg skrev ud fra en følelsesmæssig tilstand. Jeg lærte mig selv, at gå ind i denne tilstand hvor mine filtre blev opløst, en slags vægtløs tilstand hvor ordene blev til små ankre. Det er ikke en tilstand, jeg bryder mig om at være i for lang tid, da det tærer hårdt, men jeg vil heller ikke være foruden, da nogle af ankrene bliver transformeret til små stjerner, der lyser op i mit indre univers.

Når jeg starter på et digt, er det som regel ud fra en sætning, jeg har konstrueret, men for at give digtet en sjæl, må jeg give det følelser, og det kan jeg kun ved at gå ind i mig selv og finde den følelse frem, jeg vil lægge i digtet.

Når den følelsesmæssige skrivefase er færdig, begynder den analytiske fase. Et stævnemøde mellem en kvinde og en mand, nogle gange går det op i en højere enhed fra første blik, andre gange er det som to fremmede, der ikke kan forstå den anden.
Hvis de er villige til at bruge tiden på at lære hinanden at kende, kan det ende lykkeligt på trods af nogle kompromisser. Så er der dem, der finder ud af, at de ikke kan sammen, nogle finder en anden partner andre forbliver alene, men uanset hvad resultatet bliver, har de lært noget om sig selv.

Det er ikke altid lige nemt at være sensitiv, men en af fordelene for mig er, at jeg er meget empatisk og har en god indlevelsesevne. Selvom at det kan være overvældende og til tider ubehageligt, vil jeg ikke undvære det, for når man først har lært at acceptere sin sensitivitet, bliver det et spændende og givtig univers at navigere rundt i.

Af Michael

 

Digt uden titel af Michael:

der er ikke det sted
jeg ikke har berørt
eller de sten
som mit sværd
ikke har kløvet

jeg vil ønske at det var sandt
men som i alle sandheder
er det løgnene der bestemmer
ens skæbne

nu ligger jeg her
under den sten
jeg ikke kunne knuse

erindringer om jomfruer
som lod sig tage til fange
af forskræmte drenge
for til sidst
at bide hovederne af dem
får mig til at indse
at livet kun er til låns

Reklamer

2 comments on “Digt eller pligt

  1. Sara
    3. februar 2015

    Hvor flot skrevet og hvor inspirerende at læse. Meget farverigt, billedligt og indsigtsfuldt og berigende – synes jeg.

    Like

  2. Maria
    17. februar 2015

    Enig med Sara. Virkelig smukt skrevet – både indlæg og digt! 🙂

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 28. januar 2015 by in Artikler, Kreativt & fritid, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: