Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Køn og Kærlighed hos Simone de Beauvoir

I det følgende vil jeg skrive om den franske feminist og filosof, Simone de Beauvoirs tanker og ideer. Simone de Beauvoir er værd at gøre opmærksom på, som en stor kvindelig filosof, med meget inspirerende på hjerte. Jeg synes at køn og kærlighed, som Simone de Beauvoirs filosofi handler om, er et livsvigtigt emne for mange mennesker, til genkendelse, afspejling og udvikling.
Endelig vil jeg give udtryk for mine egne holdninger til Simone de Beauvoir, samt relevansen og anvendeligheden af hendes tanker og ideer i dag.

Feministen Simone de Beauvoir
Simone de Beauvoir var feminist på den måde, at hun kæmpede for kvinden uden at gøre den tilstræbte forandring ubetinget afhængig af en ændring af hele samfundet. Hun var et menneske, der kæmpede meget for ligeværdighed mellem mennesker. Hun indså dog, at kampen på det politiske plan ikke førte så hurtigt til målet. ”Vi må altså kæmpe for kvindens konkrete situation inden den socialisme kommer, vi drømmer om”. ”Desuden har jeg indset, at ligeberettigelsen mellem mand og kvinde end ikke i de socialistiske lande er en realitet”. Simone de Beauvoir har været tilsluttet den del af kvindebevægelsen, der forsøger at forbinde kvindefrigørelsen med klassekampen og hun forkaster den totale afvisning af mændene.
Simone de Beauvoir havde selv et forhold til filosoffen Sartre, et frit forhold, hvor Simone fremstod som Sartres livsledsager, til gensidig inspiration, men uden at de boede i et hjem sammen.

Den store kærlighed
I Det andet køn 2, skriver Simone om sine overvejelser omkring relationen mellem mænd og kvinder. Hun mener at kærligheden opleves forskelligt af mænd og kvinder, fordi der er forskel på mænd og kvinder og deres måde at interagere på i kærlighedslivet.
Simone de Beauvoir mener, at kvinden dyrker manden som en afgud, som hun hengiver sig helt til med krop og sjæl, mens manden ikke på samme måde giver afkald på sig selv i relationen, men forholder sig som modtager af kvindens kærlighed. Manden vil gerne eje kvinden , som en værdi blandt andre, mens manden for kvinden er hendes et og alt, selve hendes eksistensberettigelse . Kvinden bliver og lader sig blive objektgjort i relationen, fordi hun opgiver sin egen personlighed i kærligheden, mens manden er et absolut subjekt. Manden har absolut værdi i sig selv, mens kvindens værdi er afhængig af hendes relation til manden, som hun er bestemt for.

Kvinden søger i manden at give afkald på sin frihed for derved at genskabe trygheden fra sit barndomshjem. Man kan sige, at kvinden flygter fra ansvaret for sin egen eksistens og selvstændige udvikling, i det hun gør sig afhængig af manden. Det er mere trygt at gøre manden til gud og vejleder end at tage sit eget liv på sig . Kvinden agerer således, fordi hun er opdraget til at tro, at dette er vejen til paradis og opdager ofte først for sent, når hendes kræfter er opbrugt, at det var en illusion. Manden der i mod er opdraget til at kæmpe for sit eget liv.
Manden er ikke på samme måde som kvinden grebet af den store kærlighed, men kan godt være en lidenskabelig elsker. Mandens lidenskab er ofte rettet mod øjeblikket og kan gælde almenheden af kvinder, mens kvindens kærlighed søger evighed og den eneste ene, fordi hun i kærligheden til manden spejler sit eget værd. Dog er det ikke manden som individ, men manden i almindelighed hun søger og ofte en mand der repræsenterer overlegenhed .

Nogle kvinder føler en nedværdigelse i den fysiske kærlighed, mens andre får ophævet nedværdigelsen gennem mandens agtelse, ømhed og beundring. I almindelighed er det kvinden der føler sig som et redskab for manden. Hun føler sig objektgjort og fremmedgjort i den seksuelle akt og har bagefter brug for mandens forsikring af hans kærlighed. Sansenydelsen retfærdiggøres, hvis han vier hende en tidsløs og absolut følelse, hvorved hun kan tage sin seksualitet på sig med stolthed. Hengivelsen bliver, når kvinden føler sig elsket, til hellig ekstase (Beauvoir.

Kvinden kan blive maschokistisk, hvis manden ikke tager imod den gave hun gør sig selv til, hvis han ikke elsker hende så højt, som hun ønsker. Lykkes det ikke kvinden at opsluge manden og gøre ham lykkelig, vil hun straffe sit eget jeg, ved at føle skam, væmmelse og had mod sig selv, fordi hun ikke kunne tilfredsstille den elskede. Lykken for en kvinde er at blive anerkendt af den elskede som en del af sig selv, når han siger ”vi” får hun del i hans prestige og hersker sammen med ham over verden. Ved at være nødvendig for ham, som projicerer sig selv ud i verden med nødvendige mål, oplever den forelskede kvinde i sin underkastelse, at få del i det absolutte . Men det er sjældent lyksaligheden varer længe, fordi ingen mand er gud, derfor bliver kvindens kærlighed forbundet med lidelse. Simone de Beauvoir skelner her mellem to eksistensniveauer : Transcendens og immanens. Transcensdens vil sige at række ud over sig selv og verden med formål der inkluderer andre, at give frit af sig selv til omverdenen med forskellige projekter. Immanens er en stagnerende eksistensform, der ikke kan virkeliggøre sig i handlinger, men er centreret omkring sig selv. Simone de Beauvoir appellerer til at kvinden begynder at tage sit eget liv på sig med selvstændige formål i livet, fremfor at lade sig nedsætte til det immanente eksistensniveau, som den anden og ikke væsentlige.

Den ægte kærlighed
Simone de Beauvoirs bud på en ægte og ligeværdig kærlighed mellem de to køn, går ud på at den anden må accepteres med fejl og mangler, såvel som styrker, i stedet for at tillægge manden aboslut værdi. Hun taler således for at man ser og oplever hinanden som hele mennesker. ”kærligheden skal ikke gøre krav på at være en frelse, men et medmenneskeligt forhold” . Kvinden skal elske i sin styrke og kunne bære sig selv. Forholdet til manden skal ikke være en flugt fra sig selv men en mulighed for at finde sig selv. Herved bliver kærligheden frugtbar og en kilde til liv for begge parte. Simone de Beauvoir udtaler i slutningen af bind 3 ”Det andet køn”, at forholdet mellem kønnene kunne blive bedre og mere ligeværdigt, hvis kvinden kunne opnå fuld økonomisk og social ligestilling, hvilket ville medføre en ”Indre forvandling” , hun er således for kvindesagen.

Desuden mener hun, at den lille pige skal opdrages på lige fod med drengen, til at tage sin eksistens på sig. Hun taler for frisind i forhold til seksualiteten, således at barnets nysgerrighed og lystfornemmelser ikke hæmmes med neuroser til følge.
Når den unge pige ikke søger en halvgud i manden, men blot en kammerat, en ven og en partner, ville hun ikke blive ledt bort fra selv at tage sin eksistens på sig, erotikken og kærligheden ville antage karakter af en fri rækken ud over sig selv og ikke af selvunderkastelse”.Det seksuelle forhold ville blive mere harmonisk, når kvinden ophører med at opfatte sig selv som passiv og samlivet bæres af forestillingen om en ”gensidig given og tagen. Trods indvendinger og kritik i forhold til ligestilling, som går på at kvinden bliver den samme som manden, hvorfor livet mister ”sit skape salt, mener Simone de Beauvoir, at kvindens økonomiske ligestilling, selvstændighed og ligeværd, ikke fratager kønnene deres forskellighed, ”der kan findes forskelligheder i ligheden” . Selvom kvinden ”begynder at eksistere for sig selv, bliver hun lige fuldt ud ved med også at eksistere for ham; anerkender de gensidigt den anden som subjekt, er de hver for sig dog stadig netop den anden for hinanden. Gensidigheden får ikke kærligheden, drømmen og eventyret til at miste deres kraft.

Simone de Beauvoirs tanker og ideers anvendelighed i dag
Jeg nærer selv, som kvinde anno 2015 et ønske om at leve som selvstændig og frigjort kvinde med et arbejde og et ligeværdigt parforhold og finder hendes tanker og ideer inspirerende til at forstå, hvad det er for mønstre der udspiller sig i relation mellem mænd og kvinder. Samfundet er et andet i dag, da langt de fleste kvinder er selverhvervende og da de fleste kvinder i arbejde får ligeløn. Så man kan sige at kvindebevægelsen, som Simone de Beauvoir deltog i, har haft gennemslagskraft med deres mærkesager og har vundet terræn for kvinden.
Om ligeværdigheden mellem de to køn er fuldstændig i det intime parforhold, vil jeg lade det være op til læserne selv at reflektere over, da vi jo stadigt oplever de to køn som forskellige.

Jeg synes det er interessant at tænke over, hvad der er mandligt og hvad der er kvindeligt, hvorfor Simone de Beauvoir stadig er relevant. Det er interessant at læse filosofi af en kvinde, som indgår i kvindebevægelsens historie og som har funderet begrebet kvindelighed meget, samt lade sig inspirere af en kvinde med stærke idealer om ligeværdighed.

I dag er det in for kvinder at have hjem, mand og børn, måske fordi kvinden har opnået selverhverv og ligestilling på arbejdsmarkedet, så slaverollen heldigvis ikke er så relevant mere, i hvert fald ikke for de fleste. Tværtimod udtrykkes mand, børn og moderrolle som et privilegie og vigtig prioritering. Jeg tror også at den moderne kvinde har bedre forudsætninger for at opdrage deres børn, såvel piger som drenge til at kæmpe for deres eget liv, hvor i mod Simone de Beauvoir, set i lyset af hendes tid, ikke mente at det biologiske moderskab automatisk gjorde moren til en god social og opdragende mor.

Hvorvidt kvinder har en tendens til at idolisere manden og dyrke ham som en gud, tror jeg ligger lidt i de fleste, men jeg tror at beundringen for mange er mere gensidig i dag. Jeg oplever dog ofte selv et behov for støtte hos mænd, som i kraft af deres styrke og køn giver en noget helt specielt. I nogen udstrækning feks. I reklamer osv. Er kvinden stadig et objekt og jeg synes, at det hører med til kvinderollen, at gøre sig til et attraktivt objekt for manden, men det kan også være kvindens personality der iscenesættes i portrætter i aviser, blade, fjernsyn mv. og sikkert også i relation til manden i parforholdet.

De to eksistensniveauer, transcendens og immanens, som Simone de Beauvoir beskriver, synes jeg er en gos inspiration til selvrefleksion, samt incitament til at søge og kæmpe for den transcendente væren, hvor man til stadighed rækker ud over sig selv, med frie eksistentielle formål, der giver mening for både en selv og andre.
Således mener jeg, at vi kvinder er nærmere Simone de Beauvoirs idealer i dag, i hvertfald i den unge generation af mennesker.

Simone de Beauvoir : Det andet køn bind 2 1949
Alice Schwarzer : Simone de Beauvoir i dag samtaler gennem 10 år 1983 Denmark

Af Carina, medlem i Kernehuset

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 9. februar 2015 by in Artikler, Debat, Kreativt & fritid.
%d bloggers like this: