Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Ret eller Vrang

Er jeg min diagnose, eller er diagnosen en del af mig? Jeg synes ikke selv, at jeg fejler noget, der er bare nogle ting, jeg har det dårligt med. Mine venner synes, at jeg er lidt underlig en gang imellem, men de tager det med et smil ellers får de nogle velvalgte ord, hvor peberet gror.

Som barn læste jeg et graffiti-slang, som fik mig til at le. Det lød sådan her: ”Vi er flere end I tror, hilsen den skizofrene forening”. Det får mig stadig til at smile, måske fordi det var skæbnebestemt.

Jeg er ofte blevet forvekslet med en anden, og blevet konfronteret af folk jeg kender – at de har set mig steder, som jeg ikke har været. En gang imellem bliver jeg citeret for noget, jeg ikke har sagt, måske fordi jeg siger så meget, ellers må det være mit skizofrene-jeg. Det er ikke for sjov, jeg har en psykiaters ord på, at jeg er skizofren. Tænk engang at være noget man ikke er!!! Måske skulle jeg ikke have sagt, at jeg godt kunne tænke mig at høre stemmer. Tænk på at flere religioner er bygget på mennesker, der hørte stemmer.

Hun var den perfekte psykiater, empatisk underernæret og ligeså spændende som min døde stuebirk.

Historien om min stuebirk er ganske alvorligt. Jeg kalder den for min nemesis. Hver gang jeg skulle vande den, satte jeg mig ned og stirrede på den, totalt paralyseret, hvilken magt den havde over mig. Når jeg kom til mig selv, gik jeg ud af rummet og lavede nogle andre ting. Dette optrin kunne stå på i ugevis, indtil bladene var gule og jorden tørret helt ud, så fik den alt det vand, der kunne være i skålen, så resultatet fik den modsatte effekt, siden har jeg ikke har haft planter.

Der var også historien om de kærester, jeg ikke gad at være sammen med, men som jeg savnede, når vi var adskilte. Mere skulle der ikke til, før hun slog op i en bog og tørt sagde: ”Du er skizofren.” Aldrig har jeg følt mig mere misforstået, men sådan er det ofte med genier og tosser!!!

Det har ikke været en hæmsko, eller noget jeg har skammet mig over, at jeg har fået stillet diagnosen, måske fordi jeg ikke har følt, at jeg var skizofren og derfor aldrig har taget den særligt alvorligt. Men det er heller ikke noget, jeg går rundt og fortæller til alle. Det kommer ikke andre ved, hvilken diagnose jeg har fået stillet, hvis det ikke har en relevans i forholdet til den pågældende person eller situation. Hvis jeg siger, at jeg har fået stillet diagnosen til nogen, kan de ikke forstå det. Det kunne psykiateren heller ikke, for hun kunne ikke forklare, hvorfor hun mente, at jeg var skizofren.

 

Af Michael

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 17. februar 2015 by in Artikler, Debat, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: