Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Hvorfor er det, vi siger det?

Hvorfor er der så mange psykisk syge og/eller sårbare, der har brug for at sige højt, at de er det? Hvorfor har jeg det selv – og hvorfor kun nogle gange? Hvad er det for et behov, der gør, at nogle vælger at sige det om sig selv som nærmest det første, de siger om sig selv? Det har undret mig, og jeg kender ikke svaret.

Det som jeg hæfter mig ved, er, at der er så meget andet om os selv, vi ikke har behov for at sige: De mennesker, der kender mig, kender mig som mig. Indlysende, ja, men jeg er jo alt muligt forskelligt: Nogle gange er jeg irriterende. Temmelig tit er jeg kedelig. Og så er jeg ikke morgensur, men morgenneutral. Bliver jeg sur, er det helt klart nogen andres fejl. Nogle gange er der ting, jeg ikke tør – ting, som andre tør, og som de ikke engang syn’s er svære. Andre gange er jeg svær at få fat på. Og jeg er altid træt. Disse ting lever mine venner, familie og andre relationer med, fordi der er noget andet ved mig, der opvejer det.

Hvorfor er det så, at det er de sidste tre ting – trætheden, isolationstrangen og angsten – jeg kan have behov for at forklare ved at sige højt deres årsag, nemlig den psykiske sygdom, der forårsager dem? Mens de første tre træk ved mig ikke behøver synderlig italesættelse eller definition. Det får folk lov til at opleve hen af vejen uden formuleret forklaring eller benævnelse.

Er det, fordi det er de sygelige ting ved mig? At være humorforladt, nærig eller en bestemmer-røv er karaktertræk, der vel egentlig i lige så høj udstrækning kunne være en bekendelse/forklaring/italesættelse værdig, men sjældent får det.


full disclosure

 

Hvis det er, fordi det er det sygelige ved mig, hvorfor er det så det psykisk sygelige, jeg – og andre psykisk syge/sårbare – i så udtalt grad har brug for at sige højt? Det er sjældent til middagsselskaber eller over for nye bekendtskaber at noget af det første, folk siger om sig selv, er hvilken somatisk lidelse, de er belemret med.

Kommer behovet af en forestilling om, at den psykiske sygdom/sårbarhed påvirker en så meget, at ens adfærd eller fremtoning har brug for forklaring? Som når et menneske med fremskreden leddegigt forklarer sine forkrøblede hænder for nye mennesker med at sige sin sygdom højt?

I så fald tror jeg, det ofte er en forestilling om en selv, mere end det er virkelighed. Og desuden kan man tilføje, at selv hvis ens adfærd eller fremtoning er påvirket af ens sygdom, hvorfor skal årsagen da formuleres? Jeg mener; at opføre sig mærkeligt eller være lidt off er der så mange, der er, også uden psykiatriske diagnoser.

Siger folk det så, fordi de har brug for særlige hensyn? I så fald giver det mening, men ofte er det særlige hensyn, syge eller sårbare har brug for, almindelig venlighed og rummelighed. Og det har alle jo faktisk brug for. Ligesom der er mange helt almindelige mennesker, der har brug for flere særlige hensyn, end mange psykisk syge/sårbare har.

Er det så, fordi jeg og andre psykisk syge/sårbare har et særligt og udtalt behov for accept af netop denne side ved os?

Jo mere, jeg tænker over det, jo mere får jeg fornemmelsen af, at der i det svar, der gemmer sig for mig, ligger en vigtig viden. Og i øjeblikket tror jeg, det mest har noget at gøre med den følelse af at bære på en hemmelighed, man kan have. Eller den byrde, man lever med, når man lever med psykisk sygdom. Eller den måde, hvorpå den psykiske sygelighed/sårbarhed er koblet til ens identitet og personlighed, i modsætning til mange somatiske sygdomme (men ikke alle). Eller, eller, eller … Hvad tænker du, svaret/svarene er?

Af Anonym

(Skribentens identitet er redaktionen bekendt)

 

 

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 20. februar 2015 by in Artikler, Debat, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: