Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Åbenhed er vigtig

Efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling i to en halv måned og elleve behandlinger med ECT, fortæller Jonathan Weidinger, at han er kommet ud på den anden side og føler sig mere stabil, end han nogensinde har gjort.

I forbindelse med Betablokkens tema ‘Er psykisk sårbarhed en hemmelighed?’ kommer Jonathan her ind på, hvorfor han mener, åbenhed omkring ens oplevelser kan være vigtig – ikke kun for én selv, men også for andre … dog på en selektiv måde.

Jonathan er 61 år og har i næsten et år været medlem i Fountain House, hvor han arbejder i køkkenet. Tidligere erhvervsmand, psykoterapeut og clairvoyant rådgiver, Jonathan fortæller, at han tilbagevendende har oplevet udmattende depressioner. Et mislykket forsøg på at tage sit eget liv i januar 2014, markerede starten på Jonathans recovery. Det var her han fik diagnosen bipolar. Den diagnose overraskede ham, men da han fik den forklaret, var det faktisk en lettelse for ham. Det forklarede de op- og nedture, han har levet med siden, han var ung. Han oplever ikke sig selv som psykisk syg, men blot psykisk sårbar. Og i øvrigt det der kaldes ’særligt sensitiv’.

Åbenhed er vigtig
-I foråret 2014 havde jeg det fantastisk godt. Jeg havde masser af energi og flere projektidéer. Efter sommeren fik jeg det værre og værre. Jeg fortalte det til mine venner og blev kun mødt med stor respekt, forståelse og omsorg. Men det tog ikke livssmerten. Jeg oprettede en lukket FaceBook-gruppe, hvor jeg løbende opdaterede de andre. De skrev kærligt tilbage. Men det tog ikke livssmerten.

-Da mine venner hørte om min handling, overraskede det dem, at jeg gik så langt, som jeg gik, og at jeg ikke kunne mere. Jeg fik heldigvis besøg på Psykiatrisk Center af mine venner. De havde meget lyst til at følge mig og hjælpe mig, ikke mindst fordi jeg var fuldstændig åben overfor dem. Der var intet jeg valgte fra eller skjulte for dem.

-Det har hjulpet mig – og hjælper mig fortsat – at være ærlig med min historie – både overfor mig selv og overfor andre. Jeg er dog meget selektiv mht. hvem jeg fortæller hvad til. Til nogle mennesker siger jeg blot, at jeg har været indlagt for første gang i mit liv, pga. tilbagevendende depressioner. Og at jeg i den forbindelse fik ECT-behandlinger for det, som er mirakuløst for mig. ECT er dét der før i tiden blev kaldt elektrochok – men er en mildere form for behandling. Efter disse behandlinger har jeg ikke haft en eneste depression. Pyha…

-Til andre fortæller jeg den fulde og autentiske version. Det afhænger meget af, om min historie kan gøre gavn hos dem og hos mig, eller ikke gøre gavn.

Der er nogen, der tænker på mig
-Dér hvor jeg bor, i Gyldenrisparken, på Amager, er der flere personer, der kender til min historie. En af varmemestrene, som jeg i alle årene har haft et godt forhold til, mødte jeg for nylig. Han spurgte om, hvordan det går med mig. Jeg sagde, at det går fint. Jeg kunne se, at det glædede ham at høre. Jeg er ikke i tvivl om – på den gode måde – at de holder øje med mig. Jeg holder også øje med ’de andre’ herude. Folk er ikke ligeglade med hinanden, og det er rart at vide. Der er mange jeg hilser på, der er nogle jeg snakker lidt med, men jeg har ikke venner herude. Jeg har en enkelt bekendt, og hun kender min historie. Hun blev rigtig ked af at høre om min handling, da jeg var udskrevet igen. Det var rart at høre, at jeg har stor betydning for hende. Jeg har snakket en del med hende gennem årene, da hun har et meget kaotisk liv med en teenagesøn, som nemt kunne ende med pletter på sin straffeattest. Og hun har hjulpet mig bl.a. med rengøring, da jeg efter udskrivningen havde svært ved at komme i gang med den.

At være selektiv
-For mig er det meget vigtigt at mærke efter, hvornår det er passende og upassende, at dele noget der er meget privat. Ligesom med alt andet, kræver det, at vi bruger vores situationsfornemmelse.

-Hvis jeg taler med mennesker som, jeg sanser, vil tage godt imod mig, er det min erfaring, at det er en god oplevelse, både for dem og for mig, at dele min historie med dem og få deres omsorgsfulde respons.

-Heldigvis oplever jeg ikke mig selv som offer. Hvis jeg gjorde det, ved jeg, at jeg bevidst eller ubevidst ville forsøge at trække den anden person ind i min smerte. Det ville ikke være rart for hverken dem eller mig. Når jeg oplever, at andre forsøger at trække mig ind i deres smerte, så afgrænser jeg mig selv og tænker; ’Du har dit liv og jeg har mit. Jeg lytter gerne, men jeg vil ikke være en del af din smerte’.

-Der var en politimand på besøg i Fountain House for nylig. Vi havde nogle gode timer sammen i køkkenet som ’kolleger’. Vi havde en rigtig god kemi. Da han spurgte ind til, hvorfor jeg var her, fortalte jeg ham ærligt og åbent om mig selv. Efterfølgende sagde han, at han var meget taknemmelig for min åbenhed, og at han havde lært noget af det. Han spurgte også, om han måtte nævne mig i den rapport, han efterfølgende skulle skrive om sit besøg i FH. Det måtte han meget gerne.

Føler mig tryg
-Jeg har været medlem af vinterbadeklubben; Det Kolde Gys på Helgoland, i mange år. Nogle af de andre har jeg fortalt, hvad der skete. Og mange andre ved det ikke. En mand dernede, en tidligere læge, har spurgt ind til mig ud fra en ærlig interesse, og han har fået det hele at vide. Fra ham fik jeg nogle meget vigtige faglige indsigter. Jeg har på intet tidspunkt oplevet en ’Åh … din stakkel-stemning’ – Heldigvis. Hvis nogen skulle spørge til mig og min historie, så vil jeg ud fra min situationsfornemmelse afgøre, om de får den korte version eller den autentiske version. Netop fordi jeg kan skelne sådan, føler jeg mig ikke som gidsel i min egen historie, men mere som en mand der nu er kommet sig, er kommet i god balance, og er kommet godt igennem min proces.

-Jeg har meget nemt ved at dele min historie med andre og i det stå ’nøgen’ frem foran andre. Måske hænger dette sammen med, at jeg i vinterbadeklubben er vant til at være nøgen sammen med andre. Både i badeklubben og andre steder står jeg ved mig selv, som den jeg er. Det ser jeg som meget sundt og super positivt.

-Mange mennesker, forbavsende mange, har efterfølgende sagt ”Tak for din tillid til mig, tak fordi du deler dine meget personlige oplevelser, så åbent. Det sætter meget i gang i mig”.

 

Af Sarah

 

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 24. februar 2015 by in Artikler, Debat, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: