Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Det er altid mørkest lige før solopgang

  • Om spiritualitet og psykisk sygdom

Hvad tror du på?

Jeg tror på, at det vigtigste for mig er, at krop, sjæl og ånd er i balance. Ofte tror jeg, at jeg skal gøre en hel masse for at få det godt. Spise sundt, grønt og vegetarisk, dyrke en masse motion eller meditere rigtig meget. Faktisk er det ofte det, som gør mig stresset: Alle de ting, jeg tror, jeg skal gøre for at få det godt. Nogle gange er det meget bedre for mig at gøre de ting, som gør mig glad at lave, uden at det går ud over den balance jeg har i min krop, sjæl og tanker.

Hvor finder du dine svar?

Mine svar finder jeg ved at spørge “det, som er større end mig”. Jeg har en meget intuitiv måde at gøre tingene på, som ofte hjælper mig med at træffe de rigtige beslutninger.

Noget, der virker ret godt for mig, og som andre sikkert også kan bruge, er at bede en lille bøn til de højere magter, Gud eller universet om det, jeg har brug for. Jeg skriver min bøn eller ønske ned på en lille lap papir og læser den op for mig selv tre gange, inden jeg skal sove. Bagefter lægger jeg sedlen under hovedpuden, og når jeg vågner næste morgen, så dukker løsningen eller svaret på mit spørgsmål ofte op som noget af det første. Måske i form af en drøm, en tanke, en idé eller bare et ord, som leder mig videre mod det, jeg har brug for at vide.

Nogle gange kan det svar, jeg har brug for, være noget så simpelt som at “generobre magten” over et eller andet område af mit liv.

Hvordan finder du spirituel mening i dit liv?mindfulness

Den mening, som jeg synes, at mine udfordringer har, er, at de har lært mig alle de gode ting, jeg kan i dag. Jeg ville ikke være den, jeg er i dag, hvis ikke jeg havde haft de vanskeligheder og udfordringer, som jeg har haft.

Jeg fik det råd engang, at jeg skulle se på, hvad det var for en særlige evne og styrke, som jeg havde. Min særlige evne og styrke er min gode intuition, som altid har guidet og hjulpet mig på nærmest mirakuløs vis.

Når jeg ser tilbage på mit liv, så er det vigtigt at se på alle de ting, jeg har gjort, hvor jeg har brugt mine særlige evner eller gode intuition. Den, jeg er i dag, og de evner, færdigheder og styrker, jeg har, er ligesom resultatet af rigtig mange gode ting, jeg har gjort for mig selv og andre.

Jeg tror, at det er vigtigt at lære af mine fejltagelser og udfordringer og at værdsætte alle de ting, jeg har gjort for at blive til den, jeg er i dag.

Accept som strategi

Den bedste udgave af mig selv er altid den, jeg er lige her og nu. Det er vigtigt at værdsætte det, jeg har. I morgen kan jeg blive ramt af en bil, og så er det slut. Så i dag kan være min sidste dag her på jorden. Det håber jeg ikke, at det er, men livet kan hurtigt forandre sig til det gode eller til det mindre gode. Så hvorfor ikke acceptere, at livet er godt nok, som det er her og nu?

Jeg tror, at rigtig mange problemer skyldes vores indre kritiker. Der er ingen grund til at slå sig selv i hovedet. Det har jeg prøvet, og den strategi fungerer ikke. Det fungerer rigtig godt for mig at acceptere nuet og indse, at det er godt nok at være mig, som jeg er her og nu.

Jeg kan godt have drømme og ideer. Jeg skal bare ikke gå rundt og kritisere mig selv for, at mit liv ikke er, som jeg godt kunne tænke mig, at det skulle være. Jeg synes, at det fungerer meget godt for mig på den måde.

Men jeg synes også, at det har været rigtig, rigtig svært at nå dertil, hvor jeg er i dag.

I dag ville jeg nok sige, at den mest effektive form for personlig udvikling handler om at acceptere, at der ikke er noget, jeg skal gøre, være eller lære for at være den bedste udgave af mig selv. Det er da ret enkelt, ikke?

Meditation og mindfulness

I praksis er vores samfund ofte indrettet således, at vi fra ganske små lærer, at vi skal gøre en hel masse for at blive gode, dygtige eller rige nok. Vi er allerede perfekte, når vi bliver født, så alt det her med at vi tror, at vi skal gøre en hel masse, er bare en eller anden løgn, som nogen har fundet på engang i tidernes morgen. Måske var det dengang, vi spiste af kundskabens træ?

Jeg synes, at meditation og mindfulness er rigtig gode og effektive værktøjer og redskaber til at lære dig selv at give slip på alle tankerne, ordene og den meget indviklede verden, vi har skabt for os selv.

Så et godt tip ville være at lære at meditere eller dyrke mindfulness.

Ikke alle har samme rejse at tage. Vores liv er forskellige, men slutter mere eller mindre på samme måde. Jeg ved ikke, hvad det er for en rejse, jeg er på, men jeg ved, at den bliver lettere og lettere med årene. Der kan komme rigtig mange kriser og svære udfordringer fremover, men jeg ved, at uanset hvad, så er jeg blevet bedre til at håndtere de udfordringer, jeg møder, og alle udfordringer er med til at gøre mig stærkere og ikke svagere.

Et sidste råd er at huske sig selv på, at det altid er mørkest lige før solopgang. Det er godt at huske sig selv på, især under sygdom, eller når jeg er udfordret på anden vis.

Af JensbetablokkenMARTStema

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 6. marts 2015 by in Artikler, Debat, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: