Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Gud, hvad fanden er det? – Teorien der ikke vidste bedre

Det er svært at komme uden om Gud, når man leder efter en mening med livet. Men hvad er Gud. De fleste mennesker definerer Gud ud fra religion og derfra ud fra nogle få gamle religiøse skrifter, som er skabt med det formål at undertrykke mennesker og gøre dem til marionetter.

Så for mig er meningen med livet ikke religion, men min tro til Gud. Ikke som en der bestemmer, hvad der er ret og vrang, men en skabelseskraft. For mening med livet er at skabe, ligesom universet er skabt til at udvide sig. Gud er liv i stort og småt, ondt og godt.

Essensen før eksistensen
Men skabelseskraften er kun en del af Gud. For min tro på hvad Gud er – at Gud er altings væren med et formål, at dø. Men Gud kan kun dø når dets væren er fuldendt. Det er grundlaget for min teori. Det er ikke beviselig og kan ikke bevises, men som en humlebi ved jeg ikke bedre.

Hvis destinationen er fuldendelse, må det betyde, at der er en essens. Jean-Paul Sartre mente, at der ikke var en essens, idet at det vil gøre det frie valg absurd. For hvis livet var forudbestemt, ville det frie valg være en illusion. Og når illusionen var blevet gennemskuet, vil det frie valg og formålet med livet blive meningsløst.

Sartre havde den fejl, som de fleste filosoffer har, at han tager udgangspunkt fra sin egen væren og derved udleder sin teori udfra et snævert punkt. Jeg vil udlede min teori fra altings sammenhæng, da jeg tror, at alting er forbundet. Grundstenen i den teori er, at alting, der er blevet skab og vil blive skabt, er forudbestemt i dets essens.

Det udfuldstændige univers
Universet opstod med et Big Bang. Og ud fra det Big Bang opstod altings væren. I starten var det et stort kaos af store sten fyldt med grundstoffer. Disse sten vidste ikke bedre og svævede forvildede rundt og nogle gang kolliderede. På den måde blev jorden til. Essensen til opbringelsen af jorden var opnået.

Efterhånden som universet udvidede sig med utallige kollisioner, fandt de forskellige sten og grundstoffer (planeter, måner, stjerner) deres eksisterende essens, og således fandt vores galakse også sin essens. Men vores galakse, og alt hvad den indeholder, er ikke fuldendt.

Essensen er kun en skabelon, så længe at dets væren eksisterer. For hvis den specifikke ting bliver tilendebragt, må det betyde, at den har nået sin fuldendelse. Tricket i denne tese er, at destruktion også er en fuldendelse. For fuldendelsen i sin reneste væren kan kun opnås igennem erfaring, og derfor må den have en modpol.

Jorden er en del af galaksen, som er en del af universet. Det vil sige, at universet er den øverste myndighed, idet at det er alt skabelse-væren. Galaksen er underlagt universet. Jorden er underlagt af galaksen og universet. Mennesket er underlagt af jorden og så frem.

Menneskets treenighed
Menneskets form er sket igennem evolutionen, frem til den form vi har i dag. Selve formen er menneskets krop, hvis funktion er et redskab til at manifestere sjælens rejse til fuldendelse. Hvis der ikke var en essens i forhold til kroppen, vil kroppen ikke vide, hvornår den skal stoppe med at vokse.

Hvis formålet med livet er, at vi bliver født og på et tidspunkt skal dø, er det meningsløst at kunne reflektere i abstraktioner og der med over meningen med livet. Derfor må der være en overordnet essens i forhold til krop og bevidsthed. Denne essens er et fragment af altings væren og er defineret som sjæl.

Sjælens vej til fuldendelse bliver defineret igennem det frie valg. Det vil sige, essensen for de begivenheder, som opstår, er allerede fastlagt, men vejen dertil er igennem det frie valg. Men hvis begivenhederne allerede er fastlagt, vil der opstå en meningsløshed, derfor må fremtiden være multidivergens i forhold til det frie valg.

Sjælen er vores fikspunkt i forhold til vores velbefindende. For at nå til fuldendelse må det i gennem lidelser. Disse lidelser er symptomer, og når vi holder fast i dem, bliver de til et helvede. Sjælen har sin egen livsbane og resonerer ud fra, de valg vi tager. Hvis vi vælger ud fra andres folks livsbaner, ender det med depression.

Et tal i rækken
Hvis man tager et frø fra en solsikke og planter det, vil det, hvis omgivelserne er passende, vokse indtil, den endelige form er blevet manifesteret som en solsikke. Det smukke ved en solsikke er dets opbygning i forhold til fibonacci-talrække, som er en universel kode i forhold til formen og bliver gengivet i andre strukturer.

Hvis solsikkens form er fuldendt, må det betyde, at den har nået sin endelige og derfor må gå til grunde. Men solsikken er underlagt et større økosystem, så det er først, når der ikke er brug for dens form og funktion i forhold til fuldendelse, at den vil gå til grunde.

Min søgen efter altings væren i en definerbar form har formet mig indtil nu. Glæde, smerte, lidelse og depression. Eftersom det nu er lykkes mig at definere altings væren, er det på tide at forvandle mig selv til en lykkeligere tilstand ved at følge min livsbane. I altings væren er der en guide til at hjælpe den underlæggede bevidsthedsform mod dets fuldendelse – de såkaldte universelle love. Som healer er jeg bevidst om universets helbredende energier. Ved at følge loven om kærlighed, kan man få adgang til de energier, der kan heale, ikke bare noget, men alt. En kærlighed uden fordomme – altings væren.

Af Michael Slott

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 26. marts 2015 by in Artikler, Debat, Kreativt & fritid.
%d bloggers like this: