Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Boganmeldelse: A Slap in the Face

Vi har vist alle prøvet at blive såret, eller ligefrem fornærmet over noget nogen har sagt eller gjort, intenderet eller ej. Ubehagelig følelse. Og ligesom vi på det personlige plan prøver at finde metoder til at tackle det på, så forsøger samfundet at regulere disse følelser ved at indføre høflighedsregler eller fx programmer for politisk korrekthed.

Meninger om det gode eller dårlige i at anvende sidstnævnte, popper jo jævnligt op i samfundsdebatten, og giver som regel anledning til heftige diskussioner, hvorfor jeg fandt nedenstående bog interessant. Den er resultatet af en forskers undersøgelse af hvad dette, at blive såret, fornærmet, krænket, er for en størrelse, hvorfor vi selv har det med at såre, fornærme osv., og ikke mindst er han kommet frem til, at vi faktisk ikke behøver at have disse ubehageligheder i vores liv.

Forskerens navn er, William B. Irvine, og han er professor i filosofi. Og det var da han gik i gang med at forske i Stoikerne (fil. retn. fra ca. 300 f. kr. til ca. 200 e. kr.), at hans interesse for emnet blev vakt. Stoikerne beskæftigede sig med hvordan, mennesket bliver lykkeligt, og de opdagede hurtigt, at sådan noget som det at føle sig såret var en stor hindring. Dette afstedkom en ihærdig granskning i fænomenet fra deres side, og resultatet blev en enorm viden. En viden som Irvine i høj grad har benyttet sig af i sin egen forskning.

I sin bog leverer han først en række eksempler på typer af sårende adfærd, dernæst tager han fat på denne adfærds psykologi: hvilken rolle spiller den i hverdagen i forholdet mellem mennesker, er nogen mere modtagelige, hvorfor bliver vi såret, samt hvorfor udøver mennesket i det hele taget denne adfærd?

dame

Angående de sidste spørgsmål så mener evolutionspsykologerne, ifølge Irvine, at vi, kort fortalt, har denne følelse og adfærd, fordi vi kerer os om vores sociale status, da denne har haft stor betydning for chancen for at overleve. For i den konkurrence, der derved opstår mellem mennesker, kan sådan noget som fx verbal vold være et særdeles effektivt våben. At higen efter social status hænger sammen med denne lidet flatterende adfærd, var noget Stoikerne allerede fandt ud af. Vi har altså, synes det, at gøre med et fænomen, der på en eller anden måde er kommet for at blive – indtil videre i hvert fald. Men som det måtte fremgå, så er der altså alligevel ingen grund til at fortvivle.

Det tager Irvine fat på i sidste del af bogen. Han kommer her med nogle konkrete forslag til, hvordan vi kan tackle problemet, hvoraf nogle er bedre end andre. Men hverken dem, eller de metoder, der anvendes på det samfundsmæssige plan, høflighedsregler, politisk korrekthed, sværger han til. Nej, det eneste, der rigtig batter, er Stoikernes pacifistiske holdning. Den går bl.a. ud på, at vi først og fremmest selv må forsøge at undgå at træde folk over tæerne, so to speak, og hvis det er os, der står for skud, ja, så gælder det om at bruge humor, men sådan at det er os selv og situationen, vi griner ad. Men via Stoikerne har Irvine også indset, at hvis man virkelig skal ud over problemet, så må man oparbejde en indre immunitet, og det kan man kun ved at dyrke de værdier, som selv samme Stoikere anbefalede, hvilket bl.a. indebærer at man skrotter den evige stræben efter social status.

Irvine har gennem længere tid selv eksperimenteret med alt dette, og erkender at det er noget af et job; han sammenligner det lidt med, den omprogrammering alkoholikeren, der gerne vil tørlægges, skal igennem, og hvor det ofte er klogest at se det som en livslang opgave. Men da han synes, det virker, og han undervejs får en masse interessant indsigt i den menneskelige psykologi, ja, så agter han at fortsætte.

Spændende og inspirerende bog; kan kun anbefales.

Og apropos alkoholisme, så er der i bogen en del underholdende eksempler fra historien på, hvordan kendte personer har tacklet situationen, når de følte sig ramt af noget nogen fx sagde; som regel ikke særligt pacifistisk, men det har alligevel nok været effektivt på den korte bane. Irvine citerer fx Churchill, der jo er berømt for at have ordet i sin magt – inklusive for sit veritable spiritusforbrug, – for engang at skulle have sagt til en kvindelig politiker, da hun skældte ham ud for at være fuld: ”Indeed, madam, and you are ugly, but tomorrow I’ll be sober.”

 

Af Robin Alving

 

William B. Irvine: A Slap in the Face. Why Insults Hurt And Why They Shoudn’t

Udgivelsesår: 2013

Sider: 264

Pris: 162

 

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 29. april 2015 by in Artikler, Debat, Ikke kategoriseret, Kreativt & fritid.
%d bloggers like this: