Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Lotte Løgkarses Plantebrevkasse: Hjælp, min kone er hamrende ustabil!

Kære Lotte Løgkarse,

løgkarse

Jeg står i det dilemma, at jeg gerne vil give min kæreste Dorthe en stor buket blomster – meget gerne i regnbuens farver. Sagen er bare den, at hun i længere tid har været hamrende ustabil og jeg tør simpelthen ikke give hende den forkerte buket. Jeg sover i forvejen rigeligt på sofaen!

Derfor vil jeg gerne høre, om du mon har et foreslag eller to? Det skal lige siges at hun lider af svær pollenallergi og har et anstrengt forhold til mørke nuancer.

Håbefulde hilsner,
Line

Kære Line,

Av, den var værre! Jeg hæfter mig ved ordet ustabil – betyder det, at hun har det dårligt? Eller mere, at hun er humørsyg?

At have det dårligt er jo okay (i betydningen at det har vi alle ret til), men det er ikke okay at behandle andre dårligt, heller ikke af den grund. Og hvis det mere er humørsyg-hed eller alment dårligt humør, er det jo slet ikke i orden. Men selvfølgelig skal hun da have nogle blomster, og jeg har derfor tre forslag, ordnet efter ovenstående mulige situationer.

1. Hun har det dårligt og lader det gå ud over dig, og det er okay/faktisk er alting din fejl/du tør ikke gøre noget ved det:
http://www.itsalwaysautumn.com/2014/07/16/20-pretty-diy-paper-flower-tutorials.html finder du links til 20 forskellige tutorials til at lave papirblomster.
Og i tigerbutikker og kontorforsyninger kan du få papir i alle regnbuens farver. Så er det bare at bruge nætterne på sofaen på noget fornuftigt, man sover jo alligevel så dårligt på sådan én.

2. Hun har det dårligt og lader det gå ud over dig, og det er ikke okay: en mimose.

3. Der er egentlig ikke noget i vejen, men hun er humørsyg og lader det gå ud over dig: en venus fluefanger.

For forslag 2 og 3 gælder også, at jeg derudover vil anbefale, at det fra nu af er den, der er sur/vred/irriteret/syns kæresten er åndssvag/skuffet/såret, der sover på sofaen. Det giver vel egentlig ret god mening, at det er den, der er sur/vred osv., der ikke har lyst til at være i ægtesengen.

God vind!

Lotte Løgkarse

Venus fluefanger. En kødædende plante, der fanger sin mad ved at tiltrække insekter med nektar og smækker kæberne sammen om det, når det er landet.

Venus fluefanger. En kødædende plante, der fanger sin mad ved at tiltrække insekter med nektar og smækker kæberne sammen om det, når det er landet.

Mimose. En sart sag, der lukker sine blade sammen ved berøring. Løvet er let og luftigt og blomsterne lysviolette.

Mimose. En sart sag, der lukker sine blade sammen ved berøring. Løvet er let og luftigt og blomsterne lysviolette.

En buket papirroser. Nemme at holde og meget allergivenlige.

En buket papirroser. Nemme at holde og meget allergivenlige.

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 23. maj 2015 by in Artikler, Kreativt & fritid, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: