Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Sommerminder: Du skønne Kalundborg

Hele min barndom og størstedelen af mine teenageår har jeg tilbragt på specialskolen Refsnæsskolen eller Synscenter Refsnæs, som det nu hedder i dag.

Røsnæs ligger meget tæt på Kalundborg Fjord, så det har bare været det rene luksus om sommeren, hvor vi har tilbragt mange timer ved vandet og har badet en masse og sprunget ud fra den private badebro, som vi havde fået som gave.
Ture til købmanden ved Røsnæs har også været en stor del af det at være på Refsnæs – der er blevet købt meget slik og mange is i den hyggelige lille butik i gennem alle årene.

Da jeg startede på skolen boede vi næsten helt ned til vandet, så vi kunne høre bølgernes slag mod kysten det har virket beroligende på mig. Og ikke kun lyden, men også duften i luften når det var højvande.
Kalundborg by er også ganske hyggelig, da den ikke er særlig stor.
Jeg tror efterhånden, jeg har gået byen tynd i den tid, jeg har boet der. Vi er kommet meget på en café ved navn Café Bogart.
Et sted, jeg heller ikke glemmer, er Røsnæs-spidsen, hvor vi har gået mange ture og fundet en masse forskellige og flotte sten, og også der været tæt på fjorden.

vor_frue_kirke_kalundborg

Et sted, som jeg virkelig synes er Kalundborg, er den gamle kirke fra 1100-tallet – den femtårnede kirke ved navn Vor Frue Kirke. Tårnene er konstrueret på en sådan måde, så de former et kors. Dér har jeg tilbragt mange timer med kirkekoret, hygget os, og sunget til en masse gudstjenester. Mange timer er tilbragt der med stille bøn.
En ting, som også har været en stor del af at være på Refsnæs, er den årlige julegudstjeneste i den lille hvide landsbykirke lidt uden for Kalundborg, som hedder Raklev Kirke. Der er mange minder forbundet med den kirke. Det var dér, jeg sang i mit første kirkekor, det var også dér, jeg blev døbt, og dér jeg gik til konfirmationsforberedelse.
Det er nogle af de steder, som jeg forbinder med Kalundborg, og som jeg husker tilbage på med glæde.

Af Katja

Sommertema

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 6. juni 2015 by in Artikler, Kreativt & fritid.
%d bloggers like this: