Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Strikketøj blev vejen til arbejdsmarkedet

Hvis man nævner strikketøj og Fountain House i samme sætning, er det de færreste medlemmer af huset, der ikke smiler med det samme og ved, hvad der bliver talt om.

For ikke så længe siden var Kristina nemlig en fasttømret del af Kernehusets arbejdsstyrke i Fountain House, hvor hun er kommet gennem to-tre år og har brugt huset til at komme sig efter stressrelateret sygdom. Og Kristinas tro følgesvend, strikketøjet, fulgte hende altid – og alle vegne – hvor end hun var i huset!

Kristina kunne nu godt løsrive sig fra sin yndlingsbeskæftigelse, når hun skulle løse arbejdsopgaver for Fountain House, men det var næsten umuligt for hende at gå til kaffepause uden at tage garnet og pindene frem og holde sine hænder beskæftiget, mens hun hyggede sig med de andre.

På det seneste har hverken strikketøj eller Kristina været at syne i huset, for Kristina er stoppet i Fountain House og har fået job i Arbejdsskadestyrelsen i en fire-måneders løntilskudsstilling.

Rette tid og sted
En smuk og solrig tirsdag slår hun vejen forbi og møder mig på terrassen i Fountain House efter arbejde. Kristina kommer stormende ind, godt forpustet, men lyser op, da hun ser mig og med et kæmpe smil udbryder hun:

-Det går simpelthen så godt på mit nye arbejde! Jeg har været der en uge, og jeg er allerede rigtig glad det.

-Jeg er slet ikke sat ind i det hele endnu, men jeg er gået lige på med opgaver, og det kan jeg lide. I første omgang laver jeg arkivering og journalisering. De gav mig en kæmpe bunke bilag, som jeg skulle arkivere, og den bunke arbejdede jeg mig igennem uden problemer.

Har du slet ikke været nervøs?

-Ikke det fjerneste. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, griner Kristina.

-Men folk er utrolig søde, og juristen, der skal sætte mig ind i tingene, er utrolig rar. Opgaverne er overskuelige, jeg kan arbejde selvstændigt, og det er som om, jeg falder nemt og lige ind i det hele, så jeg har ikke været spor stresset. Jeg er træt men ikke udmattet, når jeg går hjem.

-Måske handler det også om, at det er det rette tidspunkt for mig at begynde at arbejde igen. Det er fem år siden, jeg sidst havde fast arbejde. Det har været en lang vej at komme mig ovenpå den stresstilstand, jeg havnede i dengang. Men nu er det, som om alting passer sammen. Det er det rette sted for mig at arbejde og det rette tidspunkt at begynde. Og jeg håber meget, at de vil beholde mig. Jeg vil hvert fald gøre, hvad jeg kan for at blive uundværlig.

foto 1 (1)

Strikketøj, puslespil og struktur

Har du haft strikketøjet med på dit nye arbejde endnu?

-ikke endnu, griner Kristina, men de skal nok opdage før eller siden, at jeg strikker, og det er først dér, de rigtig lærer mig at kende.

-For øvrigt tror jeg, at det med strikketøjet var en af årsagerne til, at jeg fik jobbet. Jeg skrev en analyse af to af mine passioner i jobansøgningen.  Jeg forklarede, at min sans for at have fokus på detaljen og samtidig have det store overblik kommer til udtryk, når jeg lægger puslespil. Og strikning handler om at have sans for systemer og struktur, smiler Kristina.

I Fountain House jubler vi, når vores medlemmer kommer videre og ud på arbejdsmarkedet. Men vi bliver også lidt triste, når vi skal af med dem. Kristina og hendes strikketøj glemmer vi ikke lige med det samme.

Af redaktionen

Reklamer

One comment on “Strikketøj blev vejen til arbejdsmarkedet

  1. Annelise
    9. september 2015

    Godt gået Kristina!:o)

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 7. september 2015 by in Artikler, Psykiatri & recovery, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: