Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Sjov og alvor

Matematikerne og de sproglige. Er der nogen, der kan huske de tider? De gode, gamle dage. Den klassiske problemstilling: De sproglige vil gerne have noget bevist, og det er jo, hvad matematikerne gør. Når de sproglige har bedt matematikerne om hjælp, starter matematikerne med at stille en matematisk definition og stramme regler op for det, de skal bevise.
Der er mange, der tror, at der kun er to resultatmuligheder: Ja eller nej. Men der findes et tredje: ”Det kan vi ikke sige noget om”, som faktisk er mere brugt end de to andre – man hører bare ikke så ofte om det. Den tredje mulighed er svær at acceptere for mange. Men den bliver faktisk tit brugt til at konkludere noget.

Den brugertilfredshedsundersøgelse, som Københavns Kommune har lavet på alle aktivitets- og samværstilbud i kommunen er måske sådan et eksempel. I mine øjne kan den kun bruges til at stille nogle spørgsmål. Jeg synes, at det er underligt at få resultatet tilsendt uden nogle videnskabelige kommentarer. Har vi f.eks. fået et repræsentativt udsnit af målgruppen? Kunne det tænkes, at mange simpelthen har det for dårligt til at svare eller overhovedet forholde sig til undersøgelsen?
Husker vi på, at det selv anonymt er meget svært at kritisere folk, der har hjulpet en så meget?
Efter at have set, hvordan den divergerende stemme bliver behandlet på – er modet der, overskuddet, er det besværet værd? Og undersøgelsen stiller spørgsmålet: ”Er du tilfreds med tilbuddet” – hvad ville der ske, hvis man i stedet spurgte: ”Kan det blive bedre”?

Vi skal finde en løsning. Noget quick fix findes ikke, men jeg har et forslag, som jeg tror, kan gøre tingene bedre. Et medlemsmøde. Et møde med det overordnede spørgsmål: ”Hvordan bliver Fountain House bedre” med en kritisk og krævende tilgang til emnet. Et medlemsmøde på to timer hver anden måned med en facilitator udefra, som vi medlemmer selv har valgt. En facilitator, som sikrer vores anonymitet og sender et sammendrag til bestyrelsen og ledelsen.

Jeg kommer til at tænke på Piet Heins gruk:

Den der tager sjov

kun for sjov

og alvor

kun alvorligt

har forstået

begge ting lige dårligt

 

Det er vigtigt virkelig at høre, hvad folk siger – og ikke bare høre det, man tror de siger.  Vi skal tænke os om – ting er ikke bare sjov eller alvor, sorte eller hvide – de er ofte både-og.

 

Af Troels

 

Gruk

Advertisements

One comment on “Sjov og alvor

  1. Katrine
    16. september 2015

    Kære Troels – og alle I andre!

    Godt med en snak om, hvordan vi arbejder videre med brugertilfredshed i huset. Heldigvis er det jo sådan, at det er et krav til os fra kommunen, at vi arbejder videre med undersøgelsen, de har stået for – og her er dit indlæg jo et kærkomment og konkret forslag.

    Jeg har et lille supplement: Jeg synes, at det er en god idé at lave et forum, hvor medlemmer kan tale om det, der kan gøres bedre. Jeg tror, at medlemmer i samme ombæring skal tale om, hvad der er godt ved husets tilbud. Det er ‘farligt’, hvis man kun fokuserer på det, der skal laves bedre, for så risikerer man, at alt det, der virker godt, bliver ændret.

    Så mit bud er, at det ville være gavnligt, hvis medlemmer i det omtalte forum snakker om (mindst) to spørgsmål: “Hvad fungerer godt for dig i Fountain House?” og “Hvad kan gøres bedre?”

    Hvad tænker I andre? Hvordan kan vi komme godt omkring emnet?

    KH/Katrine

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 16. september 2015 by in Artikler, Debat, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: