Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Richard’s “Talkbox”

A Trip Down Memory Lane ­ The Hip Hop Chronicles

 

Kender I det, når man genhører en gammel plade for derefter at tænke: Jeg må simpelthen se at få købt den, før den ryger ud af produktion?

Sådan har jeg det med Linkin Parks ­ Hybrid Theory album. Til dags dato kan jeg stadigvæk huske, hvor jeg var, da jeg hørte en optagelse af deres gennembrud. Men jeg var simpelthen ikke i stand til at værdsætte deres lyd dengang, selvom jeg gik på en musikalsk eliteskole.
Det skulle åbenbart være i mine voksne år, at jeg åbnede øjnene op for genren “Rap Metal” og dermed albummet.Forestil dig et band med rebelsk kant, et growlende talent og lyrisk billedsprog der sagde spar to, det burde give dig et billede af hvordan Linkin Park var i de gamle dage. De var simpelthen fremme i skoene, og der var mange af os, der kunne relatere til Chester Benningtons frustrerende følelser og Mike Shinodas fortællende rim dengang.

Faktisk så er det netop Mike Shinoda og hans solo­projekt, som jeg gerne vil komme nærmere ind på.


Mike Shinoda lancerede sit solo­projekt: Fort Minor med albummet “The Rising Tied” i vinteren ‘05 – ­en plade spækket med hits hvor det lykkedes ham at blande rim, med elementer af rock og elektronisk musik.
Det er specielt nummeret “Kenji”, som skiller sig ud fra mængden. “Kenji” handler om en ung japansk mand, der immigrerede til USA for at få en bedre tilværelse. Han finder arbejde, stifter familie og formår ­ med alderen ­ at bygge og drive sin egen butik i Los Angeles.
Men efter bombningen af Pearl Harbour under 2. Verdenskrig og varslingen om endnu et japansk angreb imod USA blev Kenji og hans familie så forhadt, at de var nødsaget til at flytte ind i en stærkt overvåget japansk fængelsby i deres nye land. De japanere, der længtes efter frihed fik lov til at melde sig ind i det amerikanske luftvåben som den eneste udvej og indlede et kontra­angreb imod deres hjemland.
Efter endt krig, blev Kenji og hans familie stadigvæk mødt med usympatisk og diskriminerende had, der viste sig at følge Kenji til døden.
Lyt til nummeret… Det er et glimrende eksempel på, hvordan man kan bruge en mikrofon og lyriske evner til at fortælle en meget vigtig historie. Af andre nævneværdige numre, kan “Feel Like Home” og “Right Now” nævnes, begge med features af undergrunds­gruppen “Styles of Beyond”, hvor det sidstnævnte nummer gæstes af selveste “Black Thought”, en personlighed der næppe er kendt for at lade uretfærdigheden være “uhørt” i sine rim.

 

Af Richard

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 5. oktober 2015 by in Artikler, Kreativt & fritid.
%d bloggers like this: