Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Mødet

 

Afklaring af borgerens kompetencer, udfyldelse af ressourceprofil, opkvalificering af faglighed.
Hvordan hun får det til at lyde bedre, end det er. Hvordan hun dækker over sig selv. I skolen kaldte de hende ordblind, men man behøvede jo ikke være dum af den grund. Hun ville være advokat, hun ville forsvare dem, der blev uretfærdigt behandlet. Hun ville tjene penge, så hun kunne invitere sin mor på en rigtig sommerferie med alt betalt. Hun ville være noget.
Efter tiende klasse fik hun læreplads i en tøjforretning. Hun var blandt de heldige. Det behøvede man ikke stave perfekt for at klare. Hun gik glad hjem hver dag, indtil to unge fyre en stille formiddag trak hende ind i prøverummet i forretningen, trykkede hende op mod væggen og hviskede, at hun var for grim og fed til at stå i butik. Hun sagde det aldrig til nogen.

Udviklingsmål: Personlige og faglige. Udarbejdelse af handleplan. Hvad er mål og delmål, og hvad skal der konkret til for at borgeren når det?
Hun har planer om at tabe sig. Ikke konkret endnu, men en dag. Det er helt sikkert. Hun har overvejet en af de nye mavesæksoperationer, men hun orker ikke at spørge lægen om det lige nu. Der har været så meget andet. Når hun engang har smidt de fyrre kilo, vil hun gå mere ud. Måske begynde at netdate. Hun skal have en mand og to børn. Hun skal være hjemmegående, mens børnene er små, for de har penge nok. Når børnene starter i skole, vil hun starte sin egen forretning. Butikken skal have lyseblå vægge, og de skal måske sælge børnetøj.

 

trist
Opdatering af cv, udfærdigelse af personlig profil, jobsøgning og personlig fremtræden.
Hun har været i køkkenet på et plejehjem, det gik rigtig godt. Hun serverede morgenmad og kaffe. Hun var der i næsten et år, indtil hendes mor blev indlagt. De forstod ikke på plejehjemmet, hvorfor hun ikke kunne arbejde, når hendes mor var syg. De sagde, de ville komme til at savne hendes gode humør. Men de skiltes som venner. Hun har været mange steder, og de siger alle sammen, at hun er rar at være sammen med. Det er næsten altid hende selv, der stopper. Men det er vigtigt for hende, at man skilles som venner. Hun kan ikke lide at være uvenner med folk, så hellere standse, mens det går godt. Det er i hvert fald noget af det, man kan sige om hende. De skal ikke gå og tale ondt bag hendes ryg.

Personlige udfordringer og særlige udviklingspotentialer. 
Det værste er, når de begynder at kigge på hende fra vinduerne alle steder. Det gør de selvfølgelig ikke i virkeligheden, men det er sådan, det starter. Som om alle kender hendes hemmelighed, og alle kan se det på hende. Hun ved godt, det ikke passer, men selv folk, hun møder på gaden, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på hende. Så ved hun, hvad der er ved at ske.
Som regel hjælper det at blive sat op i medicin, men det kan godt tage noget tid. Nogle måneder måske. Hun prøver at holde fast i de gode ting. Og holde sig fra dem, der gør det hele værre. Hun skal ikke på kirkegården til sin mors grav. Hun skal ikke snakke med sin halvsøster. Hun skal tale med mindst et menneske hver dag, om det så bare er i telefonen. Hun har fået nogle teknikker til at vende de negative tanker til noget positivt, og det hjælper nogen gange. Men det er svært, selvom hun jo ellers er en glad pige.

Netværk og adgang til ressourcepersoner i nærmeste omgangskreds.
I lejligheden ved siden af bor der en pige fra Iran. Hun er rigtig sød, og engang har de været i biografen sammen. Hun ved godt, man ikke må have det sådan, men der var en sagsbehandler i kommunen, han var på en måde hendes bedste ven. Der lå overhovedet ikke mere i det. Den dag, hun fik at vide over telefonen, at Claus var stoppet, bed hun hul i underlæben. Om aftenen lå hun i sofaen og spiste så meget Toms chokolade, at hun måtte ud på toilettet og kaste op. Der var blod fra læben i brækket.

Opfølgende samtaler og det videre forløb.
Hun har det godt for tiden, og der bliver fulgt op på alt. Jobkonsulenten har tjek på tingene. Nu har han fundet et nyt fleksjob, der måske kunne være noget. Stille og roligt på et lager, hvor man sender postordretøj. Der er fem-seks andre på lageret. De aftaler at tage derud sammen i næste uge. Hun vil helst ikke skuffe ham. Hun hader at skuffe andre. Så hellere blive hjemme. Men egentlig har hun lyst.

Novelle fra Cabi

Af fiktionsforfatter Iben Krogsdal, som har skrevet novellerne ud fra research og i dialog med Cabi.
Novellerne portrætterer ikke virkelige personer, men udgangspunktet er
i erfaringer fra virkeligheden.

Hele novellesamlingen om psykisk sårbarhed af samme forfatter findes her:

http://www.cabiweb.dk/media/374945/noveller-naeste-skridt_web.pdf

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 15. oktober 2015 by in Artikler, Debat, Ikke kategoriseret, Psykiatri & recovery.
%d bloggers like this: