Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Mine venner blev min familie

Der er passeret mange mennesker i gennem mit liv. Nogle af dem er blevet kortvarige relationer, og andre har holdt flere år efter. Nogle af de relationer, som er gledet ud i sandet med tiden, er dem, som har været professionelle, såsom lærere, pædagoger, og senere da jeg blev syg, har det været behandlere sygeplejersker, læger og psykiatere.  Det har været meget naturligt for mig, at nogle af relationerne er forsvundet ud af mit liv, da jeg fx stoppede på Refsnæsskolen, holdt jeg jo op med at ses med og have kontakt med lærerne.

Men de relationer, som jeg stadig har kontakt med, er dem, som jeg har gået på skolen med. Faktisk har jeg en veninde, som jeg mødte, inden jeg startede i skole, og som jeg stadig har kontakt med i dag. Der er også nogle professionelle mennesker, som jeg har haft en længerevarende relation med, fx den psykiater, som jeg startede hos i 2008, for hende endte jeg med at gå hos i syv år, og jeg kom til at holde af hende, og hun kom til at holde af mig.

Jeg gik et år på efterskole, og det år var noget af det bedste, der skete i mit liv, for jeg blev mere moden og selvstændig. Der var også nogle, som jeg blev venner med, men det var som om, da vi stoppede på efterskolen, at det ligesom gled  ud i sandet. Der er kun én, som jeg mødes med i dag, og så er der nogle få, som jeg stadig skriver med.

 

Mehtap gennem tykt og tyndt
En af de relationer, som har holdt ved, både før og efter jeg blev syg, er den før omtalte veninde. Hun hedder Mehtap, og hende og jeg mødtes for første gang, da jeg var fire, og hun var tre år gammel. Vi mødtes på småbørnskursus for synshandicappede, som foregik på Refsnæsskolen. Nogle år efter mødtes vi så igen, da vi begge startede på skolen. Er der nogen, som kender mig rigtig godt, så er det hende, og jeg kender hende også rigtig godt. Vi har fulgt hinanden i gennem opvæksten. Vi gik også begge på efterskole, da tiden på Refsnæs var forbi.
Det var dog ikke på den samme efterskole vi gik. Nogle år efter mødtes vi så igen, da vi begge startede på Blindeinstituttet, hvor vi gik på samme forløb. Da vi igen mødtes, havde jeg slet ikke følelsen af, at der var gået mange år, for vi snakkede, som om vi så hinanden i går.

friends_forever-wide

 

Da jeg blev syg, holdt hun fast, også selvom jeg det første stykke tid snakkede rigtig meget om min sygdom. Når jeg havde det skidt, kunne jeg komme til hende, og så snakkede vi, eller også sad vi bare og var, og mærkede nærheden fra den anden. Der har været op- og nedture i vores venskab, hvilket jo er meget normalt, og vi har da også været uvenner, men det er ikke noget, der har holdt ret længe. En gang tog hun med mig på Psykiatrisk Skadestue, hvor hun var mig en stor støtte. Hun har været god til at få mig til at se tingene fra andre vinkler, når det har været svært. På et tidspunkt sagde hun til mig, at det skal virkelig være slemt, før hun ikke gider mig og vælger mig fra, og det er rigtig rart at høre.

Jeg har nemlig mistet en relation, som jeg var meget tæt på, for pludselig mente hun ikke, at jeg kunne lytte til hende på grund af mine problemer. En anden relation, som er forsvundet, er en pige, som jeg lærte at kende på efterskolen, og som jeg var ret tæt med. Hun meldte på et tidspunkt ud, at hun var nødt til at sige stop, da hun ikke kunne holde til, at jeg kun skrev, når jeg havde det skidt, og ikke når jeg havde det godt. Hun har også sagt fra over for vores fælles veninde af samme grund. Det har været hårdt at miste dem begge, da de begge var nogen, som jeg synes var gode relationer for mig. Nogle mister man, og så kommer der nye til med tiden.

 

Nye relationer
En af de nyere relationer, som er kommet til at betyde rigtig meget for mig, er en fyr, som hedder Michael. Det var en fælles veninde, som bragte os sammen. Jeg lærte ham at kende i 2010, og så har vi holdt kontakten siden. Han er en af den slags mennesker, hvor jeg virkelig kan slappe af og være mig selv både på gode og dårlige dage. Og han er rigtig god til at være der, når jeg synes det er svært, så er han der og giver omsorg ved kram. Han er også god til at få mig til at se tingene fra en anden vinkel ligesom min barndomsveninde. Han giver mig kærlige puf, når jeg har brug for det og er mig bare en stor støtte i rigtig mange ting.

Familie er ikke nødvendigvis venner
Nogle af de relationer, som jeg ikke er så tætte med, er faktisk min familie. Jeg tror, det har noget af gøre med, at jeg ikke har boet hjemme hos dem, siden jeg var seks år gammel, og fordi jeg har været så sjældent hjemme, har det skabt en form for afstand mellem mine forældre, brødre og jeg.
Det er kun en afstand, som jeg mærker, eller det er i hvert fald en fornemmelse, jeg har. Jeg føler ikke, at mine brødre er mine rigtige brødre, faktisk føler jeg, at dem, jeg er vokset op sammen med på Refsnæs mere er brødre og søstre for mig sådan åndeligt. Jeg kender dem meget bedre end mine biologiske søskende og føler mig også tættere på dem, jeg har boet sammen med, end dem der hjemme. Jeg har før nævnt det for min mor, og hun er blevet ret vred, så det er ikke noget, vi taler om. Jeg er ikke kommet tættere på mine brødre med årene – det er, som det hele tiden har været. Jeg føler ikke, at jeg mangler noget, for sådan har det været en stor del af mit liv, og er noget som jeg har vænnet mig til. De eneste i min familie, som jeg føler en virkelig tæt relation til, er min farmor, som stadig lever, og min far, som jeg mistede i 2010. De forstår mig på en ganske særlig måde, da de begge kender til at have det skidt psykisk.

Jeg sætter pris på alle de relationer, som er i mit liv både de nye, og de gamle.

Af Katja  

 

realtioner

Reklamer

One comment on “Mine venner blev min familie

  1. Mogens
    16. november 2015

    Tak Katja – Jeg syntes du er sej og har et stærkt mod.

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 15. november 2015 by in Debat, Psykiatri & recovery, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: