Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Strøtanker om samfundet før og nu

inspireret af
ERIK HENNINGSEN (1855 – 1930): “SAT UD” (1892)

I dag tog jeg på Statens Museum for Kunst for at suge lidt skønhed til mig. Det har jeg gjort mange gange før, så selvom jeg hver gang fæstner mig ved nye detaljer, er der også flere “gamle kendinge”, det bliver ved med at røre mig.

Et af de billeder, jeg hele tiden vender tilbage til, er Erik Henningsens “Sat ud” fra 1892. Billedet viser en familie, der bliver sat ud fra deres lejlighed, fordi de ikke kan betale huslejen. I baggrunden ser man manden, der parlamenterer med ordensmagten, men det er den gamle bedstemors ansigt, der fængsler mig mest. Klik på billedet og se ind i hendes triste øjne – hun har prøvet det her før. Hun ved, hvor hård den næste tid bliver, måske allermest for de voksne, der, udover de fysiske mangler, de vil lide under, også skal kæmpe med den dårlige samvittighed over ikke at kunne give deres børn eller børnebørn en bedre tilværelse.

 

satud

 

I 1992, da billedet fyldte 100 år, var vi overbeviste om, at vilkårene for samfundets mest udsatte i Danmark aldrig ville blive lige så hårde igen. Men i dag, 23 år efter, er vi godt på vej derhen. Regeringen og deres støtteparti kæmper om, hvem der kan være mest umenneskelig – uledsagede flygtningebørn kan nu frihedsberøves på ubestemt tid, og hvis de ikke ender i fængsel, kan de og deres voksne lidelsesfæller værsågod tage til takke med at overnatte i en lejr af uisolerede telte i vinterkulden, vel at mærke uden mulighed for at forlade lejren.

Udover flygtningene har “the powers that be” også travlt med at sparke på deres sædvanlige syndebukke – kontanthjælpsreglerne strammes, så mennesker, der er for syge til at kunne blive ansat nogen steder men alligevel nægtes førtidspension, skal tvinges til at arbejde 225 timer om året for at opretholde deres livsgrundlag, og enlige mødre på kontanthjælp risikerer at måtte gå fra hus og hjem, hvis de vil have råd til mad og nyt tøj til børnene. Og hvis man er så heldig at have et arbejde, skal man se sig godt for, for Arbejdstilsynet bliver også beskåret.

Der skæres i U-landsbistanden – miljøreglerne lempes til ulempe for os alle – vi skal spilde 30.000.000.000 kr. på nye kampfly – Danmark bryder menneskrettigehederne – den sædvanlige hetz af indvandrere stortrives – man kunne blive ved. Og med hvilket formål? Så velhavende mennesker kan bruge deres, takket være de konstante topskattelettelser, voksende formue på en nu 50.000 kr. billigere luksusbil. At denne grusomhed og grådighed begås af mennesker, som holder stærkt på, at Danmark er en kristen nation, gør hele situationen endnu mere grotesk men så sandelig ikke mindre sørgelig.

Hvordan er vi kommet så vidt? Og hvordan får vi vendt skuden? Jeg håber, I har svaret, for jeg ved ærligt talt ikke længere, hvad jeg skal tænke eller tro.

Af Maria L

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 29. november 2015 by in Artikler, Debat.
%d bloggers like this: