Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Når Fountain House sender folk ud på frontlinjen…. af kunsten!

Torsdag formiddag d. 12/5 drog en Bogstøtteflok af sted for at opleve et kulturelt bombardement.

Louisiana var mål for det sanselige overfald, vi forventningsfulde opsøgte.

Turen ud i det blå, med retning mod den større farvelade, sneg sig først gennem det offentliges transportlabyrint, før øjnene kunne beroliges af Humlebæks lysegrønne farver.

Men den flotte tur op til Louisiana var blot stilheden før stormen i form af de to nye udstillinger, der var turens hovedattraktion for vores lille kultur-feinsmecker gruppe.

Eye Attack og Illumination er navnet på de frontlinjer, der søgtes på denne ekspedition fra Fountain House daglige ramme.

This slideshow requires JavaScript.

Efter at have samlet tropperne ved ankomsten blev Eye Attack det første mål for rekognosceringsstyrken. Udstillingen er fokuseret omkring brugen af optiske bedrag og muligheden for at skabe kunstværker, der giver forskellige oplevelser, alt efter hvor betragteren befinder sig i forhold til kunstværket.

Oplevelsen af at værket ”buler ud eller ind i rammen” er flere gange en central og spændende del af oplevelsen.

Mens andre værker er hele rum, der bruger spejles evne til at skabe uendelighed, eller desorienterer betragteren, så man uforvarende kan komme til at ramle ind i kunsten på ganske bogstavelig vis.

Netop dette kunstværk skaber også en sansemæssig udfordring, idet man bevæger sig fra et rum med desorienterende spejle, og fortsætter ind i den klaustrofobiske oplevelse af at gå gennem en snæver gang, hvor spejle i rummet roteres af, at du selv går ind i spejlene på vej gennem rummet.

Bombardementet af sanseindtryk er overvældende gennem udstillingen, men oplevelsen af at sanse noget man ved ikke er sandt er forundrende og tankevækkende som en berigende og fantastisk form.

This slideshow requires JavaScript.

Efter at vores gruppe havde været spredt ud over denne udstillingens territorium, blev det tid til, at tropperne skulle samles til en velfortjent R&R (Rest & Relaxation) på Louisianas græsplæne. Således kom små grupper frem fra det skjul, der var søgt fra kunstens anslag bag kaffekop og kage, mens andre kom udmattede ud direkte fra værkernes slagmark.

Der blev udvekslet anekdoter fra hjernekassernes strabadser, mens gulerødder, sandwich og medbragte lækkerier blev sat til livs, så energidepoterne igen blev fyldt for alle.

Med den nye energi i kroppen blev der brudt op og sigtet blev indstillet på udstillingen ”Illumination”. Når du rammer denne udstilling, er der tale om en kakofoni af forskellige kunstneriske sprog, idet udstillingen præsenterer en samling af værker, som er erhvervet og doneret til museet inden for de seneste tre år.

Kunstværkerne strækker sig derfor over mange forskellige udtryk. At gå fra et portræt af Elizabeth Taylor gennem stilleben-fotografier fra hendes hjem (af Catherine Opie), for kort efter at udfordres af tanken om, at vi alle lærer at bære en maske i de roller, vi udfylder i livet med værkerne i ’School of Clowns’ (’L’Ecole des Clowns’ af Pascale Marthine Tayone).

Mens du passerer gennem udstillingen, er du derfor hele tiden i et flux, hvor du genovervejer, hvad det nye kunstværk, du betragter, har af betydning. Både for dig selv men også, hvilken betydning det har for kunstneren.

This slideshow requires JavaScript.

Udstillingen er en tour de force i kunstoplevelse, hvor du helt sikkert ikke vil opleve alle kunstværker med samme intensitet, der hvor du ikke kan ryste det foregående af dig.

Således kom vi alle ud i på den anden side. Trætte, men begejstrede, drog Bogstøtteflokken tilbage gennem Humlebæks rolige kvarterer, mod Københavns summende atmosfære, men vel berigede af Louisianas udfordrende indtryk.

b9

Vi siger derfor tak for denne mulighed til Fountain Houses Støtteforening og glæder os over at have nydt denne oplevelse med Fountain House – fællesskabet.

Venlig hilsen Bogstøtterne

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 24. maj 2016 by in Artikler, Debat, Kreativt & fritid, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: