Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Feltbesøg i Fountain House: Brugerinddragelse

D. 8/6 slog Fountain House dørene op for fagfæller til en snak om, hvordan vi arbejder med brugerinddragelse. Nedenfor kan du læse et indblik i dagens hovedpunkter.

Feltbesøg


Tema: Brugerinddragelse

Mogens Seider, leder af Fountain House, byder velkommen. Desuden deltager Tine Ovesen, pædagog, og 5 medlemmer: Ulrik, Troels, Jesper, Sarah og Desirée.

Temaet for feltbesøget er brugerinddragelse. Mogens redegør for den politiske strømning mod, at mennesker med levede livserfaringer skal indgå i og styre flere aktiviteter på det sociale område. Mogens citerer tidligere direktør for Socialforvaltningen, Anette Laigaard, for at sige, at vores tilbud i forvaltningen ligner hinanden for meget i bl.a. struktur, åbningstider og aktiviteter og måden, hvorpå vi kan adskille os fra hinanden, er at lade flere aktiviteter være brugerstyret.

Kort om Fountain House
Fountain House er del af en international organisation med klubhuse i hele verden, heraf 7 i Danmark. Det drives med hjælp fra medlemmerne, og der er bevidst underbemanding af personale. Hos Fountain House arbejder de ud fra 5 værdier: Frivillighed; Ligeværdighed; (Arbejds)Fællesskab; Fokus på ressourcer og Medindflydelse. Deres fokus på ressourcer betyder, at de er optaget af, hvad det enkelte menneske kan og vil snarere end begrænsninger. Deres tilgang til recovery bygger på tanken om, at man får det bedre som menneske, når man gør noget, der rækker ud over én selv. Allerede når man træder ind af døren i Fountain House, mødes man med en forventning om, at man kan noget, og at man bidrager med noget. Man bliver medlem ved at søge om en introsamtale, som bl.a. handler om forventningsafstemning og afklaring af ønsker og mål. Herefter er man medlem.

Dilemmaer i brugerinddragelse
Tine fortæller om 4 dilemmaer ved brugerinddragelsen hos Fountain House:  Hvordan sikres frivilligheden i opgaverne samtidig med, at alle opgaver skal løses, herunder fx rensning af toiletter?

– Hvordan sikrer man ligeværd og medindflydelse mellem alle medlemmer, uden at der opstår asymmetri?

– Kan man altid prioritere at inddrage medlemmer i processen, når man til tider har afgørende produkter, som skal leveres i en særlig kvalitet og under korte deadlines?
– Hvor meget skal/kan man forsøge at presse en generel samfundsagenda om at styrke borgernes sundhed ned over hovedet på medlemmerne, når man samtidig har fokus på frivillighed og medbestemmelse?

Hvilken grad af medlemsstyring?
De fem medlemmer tager tråden op – og Ulrik starter med at redegøre for graden af medlemsstyring i Fountain Houses forskellige aktiviteter – nogle er 100 % medlemsstyret, andre sidder medlemmer med i udvalg og bestyrelser. Det fremgår, at der også er stor forskel på hvor stor grad af medindflydelse, de enkelte medlemmer har lyst til/brug for.

Troels fortæller, at han er ”extremist” og vil gerne have medlemmerne med overalt, selvom han er meget bevidst om de store krav, det stiller til personalet, som skal kunne gribe bolden, hvis et medlem taber den. Troels begrunder sit synspunkt med en kort historie: ”En mand kommer gående og falder ned i et dybt hul. Han kan ikke komme op igen og råber om hjælp. Efter lidt tid kommer en læge gående forbi og hører manden råbe om hjælp. Lægen kaster en recept ned til manden. Noget tid efter kommer en præst gående forbi og hører manden råbe om hjælp. Præsten kaster en bibel ned til manden. Til sidst kommer en ven gående forbi og hører manden råbe om hjælp. Vennen hopper ned i hullet til manden. Manden råber: Nej, hvorfor gjorde du det, nu er vi jo begge to fanget hernede i hullet. Vennen svar: Nej, for jeg kender vejen ud.” Historien viser essensen af peer-to-peer arbejdet og understreger Troels’ pointe med, at kun medlemmer helt kan forstå, hvad andre medlemmer gennemgår, og derfor er det yderst vigtigt, at de er med til at tilrettelægge, styre og deltage i den sociale indsats.

Både Sarah og Desirée udtrykker dog samtidig, at det giver tryghed, at medarbejderne er med inde over aktiviteter og har det overordnede ansvar. Det giver tryghed at vide, at man altid kan hoppe fra en lovet opgave, fordi medarbejderne kan tage over. Jesper understreger, at rigtig mange medlemmer hos Fountain House ikke er involveret i udvalg eller deltager i møder, men blot kommer og drikker en kop kaffe og hjælper til med at svinge en kost.

Faglige refleksioner
Efter pausen igangsættes gruppearbejde, og der diskuteres to refleksionsspørgsmål:

– Kan I genkende de dilemmaer, vi skitserer?
– Har I nogle erfaringer, I vil dele, eller gode råd til os?

Der blev diskuteret i grupper ved bordene og efterfølgende styrede Desirée opsamlingen, hvor der bl.a. kom følgende kommentarer/spørgsmål:

  • Som medarbejdere har vi været skolet i omsorgspædagogik, og vi er gået til borgerne med denne tilgang, som dermed er blevet vant til at blive serviceret. Det er en stor, fælles udfordring, at få ændret dette mønster, de roller og positioner over i mere samskabelse.

  • Nogle hævder, at vi har tre epoker, hvor borgeren tidligst var bruger af velfærden, efterfulgt af en periode, hvor new public management tog over, og hvor borgeren i højere grad bliver forbruger. Pt. er vi i en epoke, hvor vi snarere taler om new public governance og en borger, som er deltagende. I virkeligheden afløser disse epoker ikke hinanden, men bygger bare ovenpå hinanden. Udfordringen som socialarbejder og som borger bliver derfor, at man skal gøre alle tre ting samtidig.

– Når man opretter fuldstændig brugerstyrede grupper er der fare for, at der bliver dannet ’dem’-’os’ positioner. Det er vigtigt at sikre den røde tråd mellem grupperne og samarbejdet.

– En måde at undgå toiletrensnings-dilemmaet kan være at tilbyde et måltid mad for en arbejdsopgave.

– Hvordan får man i første omgang overhovedet engageret folk til at bidrage og til at ønske indflydelse? Mogens svarer, at de arbejder ud fra en metode, hvor de er meget opmærksomme på, at få aktiveret medlemmerne til deltagelse og bringe deres ressourcer i spil, fordi de har en overbevisning om, at man får det bedre som menneske ved at gøre noget aktivt for andre.

– Hos mange tilbud eksisterer såkaldt ”bathroom-apartheid”, hvor medarbejdere og brugere bruger separate toiletter. Vær opmærksomme på signalværdien heri. Hos Fountain House har de ikke reservater, som personalet kan flygte ind i.

– Hvordan kan man sikre at høre de medlemmer, som ikke bryder sig om at deltage i møder? Er der mulighed for andre rammer?

Af Line A. T. Andersen

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 11. juni 2016 by in Ikke kategoriseret.
%d bloggers like this: