Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Mangfoldighedens hus i mangfoldighedens samfund

Vi nærmer os Favn Festival. Vores festival, Østerbros festival, byens festival. Vi skal hjælpe hinanden, komme hinanden ved, lære hinanden at kende, fortæller vi, når vi uddeler flyers om festivalen. Men hvem er vi, hvem er deltagerne til festivalen, hvad er egentlig temaet, hvad er det, vi samles om og fejrer?

Ud af huset til Favn Festivalen

Fountain House kommer ud af huset, vi gør opmærksom på os selv, vi lærer naboerne at kende, de lærer hinanden at kende, og naboerne lærer os at kende. Vi gør i det hele taget meget opmærksom på os selv i disse år, med succes, vi får ros. Vi får anerkendelse, og ikke mindst får vi lov at blive som hus, økonomisk. Derfor selvfølgelig helt nødvendigt, at vi gør det store stykke arbejde med at fortælle om os selv.

Spørgsmålet, der står tilbage, 1000 kr. spørgsmålet, er, hvem er vi?

Hvad skal vi fejre, hvad er vi i virkeligheden fælles om? At vi skal hjælpe hinanden og lære hinanden at kende er oplagt, men under det er spørgsmålet, hvad er vi fælles om, hvor kan vi nå hinanden, hvordan giver vi plads til hinanden, og anerkender hinanden, hvor forskellige vi måske end er?

favnfesti

 

Fountain House er et hus for mennesker med psykisk sårbarhed

Svaret er oplagt som jeg ser det.

Fountain House er et hus for mennesker med psykisk sårbarhed, for udsatte mennesker i København, som her har et fællesskab, et virksomt og meningsfyldt fællesskab. Et fællesskab, der i første omgang knytter bånd i mellem mennesker, som bryder isolation, som øger livskvaliteten for de mennesker, der benytter sig af at komme her for at være med til at drive et hus, der er rummeligt, hvor der er plads til at være udsat, hvor der er plads til at have en psykisk sårbarhed, som er rigtig, rigtig svær at have med sig i mange andre sammenhænge.

Det er med støtte, med dygtige professionelle mennesker som bakker op om den enkelte, og som bakker op den meningsfyldte hverdag, for de mennesker som kommer her. For hvad er mere meningsfyldt end at føle sig set, hørt, føle sig nødvendig, og føle at man har en opgave også i samfundet?

Hvad er Fountain Houses opgave?

Og hvad er Fountain houses opgave i samfundet? Det er at hjælpe mennesker, der kæmper med psykiske problemer til at få et bedre liv. Om det er at komme i arbejde, at komme videre med sine studier, eller simpelthen at få det bedre med sig selv, at danne netværk og være en del af noget større. Det er Fountain Houses opgave, og det er en fælles opgave for de mennesker, der kommer her som medlemmer og for de lønnede medarbejdere at løfte den opgave.

Hvad er mere oplagt end at blive lidt skarpere på den opgave til Favn Festivalen, stå ved den og fortælle åbent om den? Fortælle vores naboer og politikerne om den opgave, for i virkeligheden er det også deres opgave.

Er vi et ’parallel’ samfund?

Vi er bange for at være et parallelsamfund, vi vil helst kunne sige, at så og så mange er det lykkedes at komme ud i det ’virkelige’ liv. Men jeg tror vi går lidt fejl i byen ved kræve det af os selv.

Vi har et samfund hvor mangfoldigheden har trange kår. Er du ikke en succes, er du ikke. Det er hårde vilkår for alle de mennesker, og det er måske de fleste af os, der ikke kan prale af udelukkende succeser, måske vi bliver lidt mindre, når vi kun må fortælle om det, der lykkedes? Og man spørger sig selv, hvad mon prisen er for at opretholde det succeskriterie, selv for dem der magter det? Mangel på rummelighed og mangel på solidaritet er oplagte høje priser at betale for den enkelte og for samfundet. På mange måder.

Vi er i Fountain House mange mennesker, der er udsatte, som lever med vores skavanker, og som prøver at tage ansvar for dem, og skabe plads i samfundet til at vi er her. At det er et menneskeligt som samfundsmæssigt vilkår, at nogle bliver syge, at nogle bliver arbejdsløse, at nogle møder psykisk sygdom i deres liv.

Der skal være plads til Fountain House i samfundet

Vi skal kæmpe for, at der er plads til et hus som Fountain House i København. Vi skal passe på ikke kun at indrette os, vi skal kæmpe udsatte menneskers kamp. For retten til at vi er forskellige, for retten til at mennesker er forskellige steder i deres liv, for at der er plads til at også udsatte mennesker, mennesker med psykisk sårbarhed, med misbrugsproblemer, med arbejdsløshed, med sygdom, føler sig inkluderet, og ikke kun når vi kan fortælle om succeserne.

Vi vil gerne fortælle om, når det er lykkedes en af os at komme i arbejde. Det er lykkeligt, at nogle mennesker når så langt, enestående og beundringsværdigt. Det skal vi fortælle om, men vi er mange, som ikke er der, som i løbet af et langt liv har erkendt, at f.eks. førtidspension er vores eksistensgrundlag. At vi ikke magter et arbejde, i hvert fald ikke på normale vilkår, om det så kun er 15 minutter om ugen. Dem er vi mange af i Fountain House. At stå ved sin ret til pension, kan i dag være en kamp i sig selv, vi er så angst for fiaskoen, at det er til at tude over.

Fountain House bidrager

Vi er også mange, som kommer videre. Studerende, helt unge mennesker som har mange muligheder for at komme i gode sammenhænge også andre steder end Fountain House, som måske kan opnå den glæde, det er at være selvforsørgende, at føle sig stærk og komme til at bidrage til samfundet på andre måder.

Men grundlæggende set, synes jeg, at Favn Festival skal være vores bidrag til et mere mangfoldigt kvarter, et mere mangfoldigt København og Danmark. Psykisk sårbarhed er for mange af os i Fountain House et livsvilkår, og livsdueligheden, kvaliteten i livet kommer først rigtigt, når det er erkendt, når det vilkår er et man lever med, og ikke flygter fra eller skammer sig over, forsøger at gemme, skjule, eller dække over for at være med på succesvognen, i det ’virkelige’ samfund. Det ved vi, det er vejen til nederlag, isolation, frustration og afmagt. Vi skal sammen med andre organisationer og institutioner i København, i vores kvarter, være med til at sætte en dagsorden, hvor der er plads til forskellighed. Hvor det vilkår, at vi alle kan blive ramt og mange af os er det, er håndterbart og ikke tabuiseret. Vi skal kæmpe for vores berettigelse i samfundet for vores egen skyld og for hele samfundets skyld.

Kære naboer, vi er dem, vi er

Jeg synes, vi skal bruge Favn Festival til at sige, her er vi, vi er her lige så meget som jer kære naboer, vi holder meget af jer, vi håber, I kan lide os, vi håber, I forstår, og sikkert selv kender til at have det svært. Det eneste, kære naboer, der hjælper på det, er, at vi giver plads til det, at vi tør sige det højt, at vi tør række ud og hjælpe hinanden, ikke for at lave os om og passe til hinanden, men for at anerkende og rumme hinanden. For at være med til at der er lidt mere plads til at være menneske i Danmark i 2016.

 

Af Nikolaj

Advertisements

One comment on “Mangfoldighedens hus i mangfoldighedens samfund

  1. Mogens Seider
    1. september 2016

    Her er stof til eftertanke og pligt til handling

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: