Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Drømme

Der var engang, hvor jeg havde mange drømme, men som ofte bare forblev dagdrømme.

Jeg er ud af en familie, der lægger meget lidt værdi i drømme. Nej, vær praktisk, logisk og fornuftig.

Når jeg ytrede en tanke på en drøm, et ønske, blev jeg for det meste mødt med ti grunde til, at det ikke kunne lykkes.

Min mor var død, og jeg følte mig død. Ikke at få indfriet mine drømme og ønsker, gjorde at jeg følte mig som et indre ørkenlandskab. En tørke der så inderligt længtes efter vand; næring.

Jeg turde ikke gøre brug af arven fra min mor, for jeg blev formanet om de mest fornuftige grunde til, at pengene skulle forblive på kontoen, og det gjorde de i mange år.

Med årene blev jeg så længselsfuld efter et liv med mening, at jeg søgte af åndelig vej. Jeg begyndte at gå i kirke.

Jeg glemmer ikke den fontæne af liv, jeg oplevede, at der blev vakt i mit indre. Jeg fik med troen håb om den fremtid, jeg længtes sådan efter. Jeg fik fortalt, hvor vigtigt det er for sjælen at følge sine drømme.

Jeg husker særlig tydeligt bibelcitatet:

”Følg dit hjertes impulser og stræb efter dine drømmes mål”

(Prædikerens bog 11.9)

Langsomt vovede jeg mig ud af frygtens tørre landskab. Det var som at stå ved havet og at vove at tage et lille skridt ud i det. Det føltes sjovt og rart. Men så ind på landkanten igen og få fodfæste, for dernæst at få længsel efter at træde derud i igen. Jeg ville have mere af denne følelse og fornemmelse.

havet

 

Jeg gik nu ud til knæene og søgte nu endnu en drøm, og så tilbage til fast land. Kunne jeg tro på dette? Ville drømmen bære eller briste?

Det var en sjov leg denne her med drømmene. Mit indre jublede efter mere. Det var som om, jeg i mit indre øjnede en oase forude.

Jeg ville ud til vandet igen… Turde jeg begive mig længere ud denne gang?

Helt at slippe fornuftens tag om mig, turde jeg ikke, så jeg gik kun ud til, vandet nåede min navle. Det var lidt køligt, men frisk.

Jeg ville gerne prøve at svømme. Jeg ville opleve mere af dette vidunderlige element, vandet og drømmeverdenen er, så jeg dyppede mig i og tog de første svømmetag.

Vandet omkring mig var en helt ny fornemmelse. ”Kunne jeg risikere at drukne?”, kom tanken, men nej. Som jeg svømmede, oplevede jeg, at vandet bar mig og førte mig af sted.

Jeg havde lyst til at blive i denne følelse og fornemmelse for evigt; være som havfruen, men jeg måtte indse, at både drømmene og fornuften også hører sammen.

Jeg har som havfruen ikke svømmefødder, og jeg kan ikke forblive under havoverfladen for evigt. Jeg hører til på landet, men mit møde med vandet kan jeg altid komme til. Jeg er aldrig mere end en cykeltur derfra, og det er der; til stranden, til drømmene, jeg tager til for at blive fyldt op med energi til at kunne vende tilbage til fornuftens land.

Hvad kom først – landet eller vandet? Det ved jeg ikke, men jeg ved bare, at landet ikke kan eksistere uden vandet. Hver gang jeg oplever tørke, trækker jeg mig mod vandet for at blive fyldt op igen.

Af og til hører jeg min families fornuftige stemme i mit indre, der formaner mig: ”Er denne ide nu vigtig nok, er vandet værd at satse på?” Og jeg må igen og igen sige: ”JA!!!”.

Det er af havet mine drømme, hele mit liv bliver gjort af. Det er livsvigtigt for mig at følge denne strøm. Ikke at følge den; at blive på landet, at opgive drømmen er langsom indvendig død for mig.

Drømmene er den næring, der giver mig kraft til at svømme.

Af Christina

Christina har fulgt vores skrivekursus i Fountain House med denne smuk tekst som resultat.

Advertisements

One comment on “Drømme

  1. Katja Siemoneit Eerslew
    17. oktober 2016

    Sikke en rigtig fin blog. Rigtig godt skrevvet.

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: