Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Glædelig hverdag

For nylig fik vi overstået julen. Julen er en af de årligt tilbagevendende begivenheder, der har en hel særlig status og intet må gå galt. Der er for mange en detaljeret køreplan og krav om succes at det næsten kun kan gå galt. Derfor bliver vi nødt til at øve os på det i en hel måned før, hvor vi så giver den hele armen med familie, julegaver, brunt, brændt og konfekt til det står os ud af ørerne.

Men det er ikke alle der har det godt med julen. Nogle har dårlige minder om familiemedlemmer, der har gjort noget som på den ene eller anden måde har bidt sig fast og gjort julen til en utryg tid. Andre har måske ikke nogen familie at holde den sammen med, og igen andre har fået nok af de nærmest rituelle handlinger, der finder sted juleaften for eksempel omkring risalamande, når jagten på mandelen går ind eller gaverne skal pakkes ud.

Derfor får jeg lyst til at citere Dan Turel:

‘Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen.’

hverdagen

 

Det, der gør hverdagen så fantastisk, er, at der intet ekstraordinært er ved den. På den måde er forventningerne også banket helt i bund. Hvis aftensmaden brænder på, bestiller vi bare en pizza i stedet eller fisker rugbrødet og leverpostejen ud af køleskabet og spiser det i stedet. Og hvis man får lyst til at komme med en gave til en god ven eller et familiemedlem, kan overraskelsen i sig selv være en gave.

Når forventningerne er så meget lavere, er det også nemmere selv at styre, hvad man skal, og hvordan det bliver udført, derfor er det i langt højere grad dig selv, der vælger din hverdag, uanset om du har lyst til at kaste dig ud i 37 nye projekter eller bare flade ud på sofaen foran fjernsynet og se den seneste nye serie.

Hvis man tillader det, kan hverdagen i al sin forudsigelige (og for nogen) kedsommelige trummerum blive det sted, man får inspiration til nye ideer, projekter og måder at gøre tingene på og også får den energi, der skal til at gennemføre dem.

Derfor vil jeg slutte af med at ønske jer alle en rigtig glædelig hverdag.

Af Kristina

Advertisements

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 27. januar 2017 by in Artikler, Debat, Kreativt & fritid, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: