Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Krisen, Hverdagen og Magien – Formiddage i Fountain House – En Poetisk Føljeton

”Det er hverdagen det handler om, den vedligeholder ikke sig selv.” Sådan lyder et godt Fountain House motto. Jeg vender selv efter knap fire år som medlem til stadighed glædeligt tilbage til det både opløftende og meningsbærende udsagn.

nico1


Strukturer, rutiner og betydningsfulde relationer

Meningsbærende er det for mig i sin enkelhed, i sin understregning af at ingen af os kan uden strukturer, rutiner og betydningsfulde relationer. Vi finder strukturerne og rutinerne i vores hverdag. For mange mennesker er det det at løse en opgave, at tage på arbejde, der er med til at forme hverdagen, give den struktur og indhold og give os overskud til også at holde en fest en gang imellem og robusthed til at klare det uforudsete. For de fleste er det et grundvilkår at skulle forsørge sig selv, og det gerne så berigende og fyldestgørende som det lader sig gi’ sig.

Heldigvis er tilværelsen dog så meget mere end arbejde og indkomst, når det er på plads, er vi afhængige af sammenhænge, der er betydningsfulde og givende. Sammenhænge der er med til at give os livsmod, en anerkendelse af at tilværelsen nok visse dage er overlevelse, men at udfoldelsen og det at vokse som menneske sammen med andre giver livet fylde, gør det rigt og hver dag egentlig fantastisk.

Rutinen og strukturerne, hverdagen, er forudsætningen for at mærke livet folde sig ud, og når grundvilkårene er truet, er det ofte, vi finder os selv i krise. Omstillingerne, at bygge strukturerne og sig selv op igen, etablere fundamentet for at kunne folde sig ud ligger foran.

Det virker som om, vi af og til glemmer, at vi helt basalt har brug for nogle grundlæggende, ret trivielle og hverdagsagtige forhold som mennesker for overhovedet at kunne nogle af de ting, vi fortæller så vidt og bredt om, og som det nemt opleves, er den eneste gangbare mønt, når vi møder verden.

Vi glemmer måske, at vi som grundvilkår er nogle skrøbelige nogen, der først og fremmest har brug for tryghed i mange henseender, og det ikke mindst i from af strukturer og hverdag, men også i form af at opleve at være handlingsorienteret, at strukturen og hverdagen er noget, der er med til at bygge en fastere grund. Så er det vi kan folde os ud, og livet kan fylde med sin magi.

nico2

 

Grænseløse muligheder og grundlæggende forudsætninger

Fountain House er et unikt tilbud i København. Rigtig, rigtig mange mennesker også i Danmark savner grundlæggende tryghed i form af strukturer, rutiner og en hverdag, der er handlingsorienteret. Og små kriser bliver for nemt alvorlige i et samfund, hvor det, vi f.eks. gør i Fountain House som hus, nemt bliver overset og klemt i de fine fortællinger om vores grænseløse muligheder. Fundamentet skal være på plads, rutinerne og hverdagen i orden, og der skal være rum til at etablere dem igen, når krisen opstår. I det, har vi så vigtig en fælles opgave i fortsat at værne om vigtigheden af steder som vores, vigtigheden af at skabe rum til at etablere tryghed, rutiner og handling.

Hvad er det, der gør, at grundlæggende menneskelige forudsætninger for trivsel bliver klemt i måske både egen selvforståelse og i de forventninger, vi dagligt opstiller og omtaler for hinanden?

Knap fire år har jeg selv været medlem i Fountain House. Det tager tid, det tager tid at anerkende og acceptere, at rutinerne skal bygges op, før jeg kan folde mig ud. Det tager tid at anerkende, at robusthed ikke handler om de store succeshistorier, men om at hverdagen ikke vedligeholder sig selv. Det tager tid fortsat at blive bedre til at acceptere og rumme de begrænsninger, der følger med det at være til for derved at kunne flytte fokus fra krisen til handlingen, til det hver dag at bygge videre på fundamentet, og kunne mærke også det enestående og fortryllende, når det viser sig, i virkeligheden hver morgen, når lyset igen melder sig, og en ny dag begynder

Det er vel også menneskeligt helst at ville se de skinnende medaljer og fremhæve dem for enhver pris, men rigtig klog og glad tror jeg ikke, man bliver ved på den måde at være enøjet.

Fountain House – ramme for læring og en meningsfuld sammenhæng at handle og agere i

Fountain House byder for mig på en personlig læreproces i at kunne rumme mig selv, som den jeg nu er med både begrænsninger og ressourcer.

Men det er meget mere end det, for det er ikke i orden, at den del af samfundet der kæmper for at løfte dem fri, der møder krisen, skal kæmpe for overlevelse, skal kæmpe for eksistensberettigelse, skal retfærdiggøre nødvendigheden af at række ud og hjælpe og stå sammen om at give mennesker i krise en håndsrækning!

Nej, det sælger ikke billetter, og vi vil helst ikke høre om kriserne, men vi slipper nu engang ikke for dem som mennesker eller som samfund. Det afgørende er jo, om vi står sammen om at hjælpe hinanden, når det er værst, eller om vi skammer hinanden og os selv ude, for så er vi på den.

Fountain House løfter en samfundsopgave, og det er vi alle, der kommer der med til. På det personlige plan, som på det samfundsmæssige plan. Det kan vi godt være ret stolte af. Og det kan vi også være bedre til at italesætte og praktisere, både indbyrdes og overfor verden omkring os, så vi anerkender de opgaver, vi løfter i fællesskab. Det er én fællesopgave, ingen er uundværlige i det arbejde, og det mener jeg, vi kan blive skarpere på at omsætte i hverdagen. For nemt kommer vi af og til i travlhed til at glemme, at det vi gør i huset også rækker ud over ’at øve sig’, ’få det bedre med sig selv’ og ’komme ud i den virkelige verden’. Nogle dage er vi simpelthen ikke skarpe nok på hverken at formidle eller tage et ejerskab overfor den opgave, vi alle er med til at løfte, det bliver for pædagogisk og nursende eller for uselvstændigt og afkrævende.

Den enkelte må af og til opfinde sit eget formål med daglige nok så trivielle opgaver. Det er et rum for læring, måske et vilkår hvor end man befinder sig, og sådan skal det være. Men de dage det ’swinger’ i huset, ved vi godt, er de dage hvor vi i fællesskab ser ud over overlevelsen og tør tro på udfoldelsen, magien og det at alle vitterligt er nødvendige for at løfte de opgaver, vi har som hus, og de opgaver vi ønsker at påtage os fremadrettet. At fællesskabet er en sammenhæng at handle i, det kan vi godt stille krav til os selv og hinanden om og mere udtalt forvente af en arbejdsdag i Fountain House.

Fountain House har brug for mennesker, der kan videregive erfaringer med hverdagen som udsat, i krise og på kanten af samfundet, med hvordan fundamentet og rutinerne kan bygges op. Fountain House har brug for mennesker, der gør brug af deres ressourcer i hverdagens drift af huset, i forhold til at hjælpe nye medlemmer i gang og i forhold til at gøre opmærksom på den fælles samfundsopgave også overfor verden omkring huset. Og Fountain House har brug for dygtige mennesker, der med en faglig og professionel ballast kan etablere strukturerne, faciltiere rutinerne og dele ud af ansvaret, så opgaven når bredere ud, og vi netop er skarpe på, hvad vi kan og gør.

Fountain House er ikke et avanceret værested, opholdssted eller en kaffestue. Bevares, vi trives med hyggen, samværet og den afvæbnende uselvhøjtidelighed, uden den klemmer vi hurtigt luften ud af den rummelighed, som vi i virkeligheden prøver at bygge op også i bredere sammenhænge.

Men vi skal holde fast i, at vi er et sted, der i praksis omsætter udsatte menneskers ressourcer til reelle formål. Vi har traditionen, kulturen og forudsætningerne herfor, lad os nu blive lidt skarpere på det.

 

nico3

 

Magien bygger både på forventninger og krav

Jeg tror personligt først og fremmest, at Fountain House er med til at lære mig at bære mig selv, at rumme mig selv med vanskeligheder og skævheder – det kan jeg faktisk ikke rigtig sige nok tak til vores gode hus for. Hvad vigtigere i den sammenhæng er, at skulle vi sommetider være uklar på det, så har vi i fællesskab en vigtig opgave i netop at være med skabe rum, handlingsrum, til at kunne håndtere vanskeligheder og skævheder i samfundet. I Fountain House er vi med til i praksis og i debatten at få fokus hen på, at det skal hænge sammen, at kriser er håndterbare, når vi får ord på, når vi skaber pladsen, forståelsen og rammerne til at komme på fode igen. Det kan vi, men kun ved fortsat at holde hinanden fast på den opgave, at vi tør sige det højt, og at vi tør stå ved, at det er det vi gør.

 

Af Nikolaj

 

 

 

 

 

 

Advertisements

2 comments on “Krisen, Hverdagen og Magien – Formiddage i Fountain House – En Poetisk Føljeton

  1. Mogens
    21. februar 2017

    I går var en regnvejrsdag, i dag skinner solen og dagen og så dukker dette indlæg op fra et af medlemmerne i Fountain House. Jeg syntes ærlig talt vores fællesskab har grund til at være rigtig stolte af denne beskrivelse – og mon ikke det kan give os noget ballast i dialogen med kommunale dialoger om forcerede personlige myndigheds definerede tidsbestemte udviklingskrav. Jeg vil i hvert fald gøre et forsøg.
    Tak Nikolaj

    Liked by 1 person

  2. Lizette
    10. marts 2017

    Hej Nikolaj. Sikke et flot og velformulerende oplæg. Du er da bare for sej.

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 21. februar 2017 by in Artikler, Ikke kategoriseret, Kreativt & fritid, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: