Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Om ballast, bobler, bevidste valg og begrebet ”både-og” – Formiddage i Fountain House – en poetisk føljeton

Skal man være syg for at have sin gang i fountain house? Er det nødløsningen? Den desperate søgen efter sammenhæng og en hverdag der bare er god? Skal man skynde sig at effektivisere og personligt maksimere sin gang i fountain house for hurtigst muligt at komme videre, ud i det ’rigtige’ liv? Måske, ja og nej.

Os der kommer her vælger at komme her. Nogen gange vælges fountain house fra. Det er ok. Det er ikke bare ok, det er essensen af noget af det uvurderligt værdifulde Fountain House som et stort broget, til alle sider strittende og mangfoldigt fællesskab rummer.

 

 

Hverdagens København

For hvor i hverdagens København er det ok at dumpe ind, give en hånd med, få gode smil, en dyb samtale eller blot følelsen af at være sammen med andre uden at skulle trykke unødigt til en eller anden præstationsangst? Derimod i virkeligheden at anerkende følelsen af at være i et rum med andre og være ok, faktisk godt tilpas med det? Og så kunne komme og gå, blot man er indforstået med at det er af egen fri vilje, at vi forventer noget af hinanden, vi forventer at vi gør hvad vi kan for fællesskabet, om det er blot at være i det rum eller om det er at skrue skruer i, være i bestyrelsen, eller knokle på i køkkenet og bidrage til at buffeten igen den dag står klar til alle, der har valgt at gå ind ad døren for at være med. At det er ok at sige fra, at det er ok, at have brug for ikke at komme i perioder, at man er lige velkommen de dage man er der.

 

Fylde, rigdom og en masse frustrationer

Det er ret enestående, og for mig i mit liv en enestående ballast, der giver mit liv fylde og rigdom, ro og en masse frustrationer fra tid til anden. Det er der plads til, det er en foranderlig og smidig ballast, ikke et betonfundament.

De egenskaber ved et fællesskab, tror jeg ikke findes særligt mange andre steder. Og det er i grunden en skam, for jeg tror de fleste mennesker har brug for det.

Sygdom, kriser, svære perioder, skal vi alle i gennem, og ballast kan somme tider være svær at opdrive. Jeg er heldig ikke at skulle på jobcentret, men fra hvad jeg hører, er det ikke der ballasten er, der er noget andet, men den store rummelighed skal findes andre steder. Psykiatrien handler om behandling af sygdom, heller ikke der er der meget pusterum, og at gå hjemme og forsøge at skabe ballast alene, er lidt opad bakke, for ikke at sige en frygtelig vildvej.

Tilvalg og begrænsninger

Det er vi mange der har erkendt, og det er vi mange der handler på. I perioder, men vi vælger det, vi vælger hinanden, vi vælger at øve os i at rumme os selv og hinanden, hvor end vi er, og det er den store forskel. Derfor er det at komme i Fountain House behæftet med styrke og ressourcer, med et tilvalg af fællesskab og indhold i sit liv. Bevares vi ved godt at Fountain House ikke kan fylde alle de behov vi har for at mærke os selv, virke og leve i fællesskaber der måske kræver noget andet af os. Men det er et udgangspunkt, en base, en ro i maven, til at gå på med de opgaver der ligger for os hver især i vores liv, i vores hverdag, i København.

 

Både – og

Måske er det at vælge Fountain House til en nødløsning, men ikke længe, for forskellen er igen at det er et aktivt valg. Et aktivt valg af fællesskab og at ville blive bedre til at være, være sig selv og være sig selv sammen med andre. Og det er ikke enten eller for mig, det er både og, jeg skal videre ud i det virkelige liv og er det hver dag. Men alt det jeg har med mig fra min gang i fountain house, venskaberne, de gode snakke, genkendeligheden, men også uforudsigeligheden, de små skridt i retning af at kunne rumme mere af sig selv og andre, vil jeg ikke undvære.

Og forskellen ligger i, at vi i Fountain House alle er aktive medskabere af fællesskabet, vi har et ansvar, vi er aktive brikker i det puslespil, der er en ballast at tage med sig i sit liv. Det er ret vildt egentlig, vi skal passe på vores Fountain House, og vi skal fortsat kæmpe for at fortælle andre om det. Hvor svært og frustrerende det sommetider alligevel er, så ville det ikke være den ballast hvis ikke den også krævede os.

Sygdom, krise og seriøsitet

Så skal man være syg og i krise for at komme fountain house, er det det vi har til fælles, sårbarheden, det brogede liv, i en særlig boble hvor vi nurser os selv omkring den?

Nej, vi har alle der kommer der brogede liv, og er måske nogle følelsesmonstre og til tider skrøbelige figurer. Men det er der ikke noget særligt, eller særligt interessant i at være fælles om.

Jeg tror langt mere på at det vi har til fælles er, at vi har valgt at tage sårbarheden seriøst, mange belært af erfaring, og valgt at vælge livet og hinanden til. Det gør vi i Fountain House, hjemme, i hverdagen og hvor vi end er i byens gader og stræder.

 

Af Nikolaj

Reklamer

One comment on “Om ballast, bobler, bevidste valg og begrebet ”både-og” – Formiddage i Fountain House – en poetisk føljeton

  1. Maria BH
    3. maj 2017

    Tak for et rigtig godt indlæg, Nikolaj! Jeg kunne ikke være mere enig.

    Gode tanker til jer allesammen herfra – vi ses før eller siden 🙂

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: