Betablokken

Fællesblog for alle Fountain Houses medlemmer og medarbejdere

Landsmødet 2017

Tirsdag d. 31. maj kl. morgenkaffe-tidligt om morgenen drog vi en lille flok medlemmer og medarbejdere afsted fra huset mod Houborg kro i Midtjylland. Her skulle årets landsmøde for Fontænehusene i Danmark finde sted. Vi nåede frem op ad formiddagen i sol efter en hyggelig tur i minibus med snak og en lille morfar eller to.

Houborg kro var en ældre sag med stråtag og lavt til loftet omgivet af skov og mark i en lille (stille!) jysk by. Vi blev indkvarteret i de reserverede enkelt- og dobbeltværelser og blev budt velkommen i kroens spisesal med en buffet med god gedigen jysk mad – og rigeligt af den.

Efter at have landet i det jyske og fyldt maverne begyndte landsmødet program.  Anita fra Clubhouse International indledte mødet med at fortælle om organisationens aktiviteter på verdensplan. Blandt andet skyder en del nye huse op i Norge i øjeblikket. Herefter fortalte medlemmer og medarbejdere fra landets andre Fontænehuse om dagligdagens aktiviteter, succeer og udfordringer. Vi fra Fountain House København fortalte om vores erfaringer og refleksioner over efterårets aktionslæringsforløb. Det blev taget rigtig godt i mod og der blev stillet nysgerrige spørgsmål.

I huset i Thy i Nordjylland går dagen med landbrug, dyrkning af grøntsager, traktorkørsel og pasning af får, grise og geder. Køkkenenheden bruger så vidt muligt fødevarer fra egen produktion af kød, grøntsager og krydderurter . De forskellige fontænehuses daglige gøremål og omgivelser er altså vidt forskellige rundt i landet, men det var alligevel tydeligt på landsmødet at vi har meget vi er fælles om. Mødet bar præg af stor interesse og engagement husene imellem.

Dagens program afsluttedes om aftenen med et fællesmåltid, musik, dans og et glas vin eller øl for dem der havde lyst til det. Onsdag ved middagstid gik turen hjem mod København igen.

Inden landsmødet havde jeg spurgt Henning, hvad landsmødet egentlig var for noget? Han sagde det bedst kunne beskrives som en fætter-kusine-fest for fontænehusene i Danmark – det vil jeg, efter at have været afsted, give ham ret i og anbefale alle, der kunne være interesseret, til at tage med  😊

Af Signe, Bogstøtten

 

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on 12. juni 2017 by in Artikler, Debat, Psykiatri & recovery, Sker & sket i Fountain House.
%d bloggers like this: