Dørene springer op til ”Åben scene.”

Stemningsrapport fra Åben scene i Fountain House, 18.05.18

”Åben scene” er et forholdsvist nyt koncept i Fountain House og finder sted hver tredje fredag i måneden. Huset giver herved medlemmerne mulighed for at arrangere en eftermiddag med levende musik, sang, højtlæsning af digte og andre tekster og personligt samvær. Det er lidt af en udfordring for kunstnerne at gå på podiet, da det for mange er første gang, de fremviser, hvad de kan. Så det er ofte forbundet med nervøsitet. Men flere har sagt, at det styrker dem. Nogle har endda udtrykt, at ”Åben scene” kan betragtes som et springbræt – en seriøs træning – til at deltage i arrangementer uden for huset. Publikum består ligeså af medlemmer fra de forskellige enheder i Huset. Og de hygger sig med en øl, snacks og lidt snak under arrangementet. I pauserne er der mulighed for at gå uden for og sætte sig på en stol. Udenfor samles mange af kunstnerne og snakken går livligt om de forskellige musiknumre og sange. Nogle udveksler erfaringer og kommer på nye idéer. Jo, ”Åben scene” er sandelig en udmærket idé. Generelt er stemningen behagelig, sympatisk og afslappet og præget af det musikalske.

Klokken er fem minutter i tre. Om fem minutter åbner dørene til ”Åben scene.” Rasmus og Frederik er i sving med at sætte arrangementet op. Keyboardet er på plads. Ledninger ligger stadigvæk i stakkevis på gulvet. Nu er højtalerne på plads, og en blank sort guitar står midt på gulvet og skriger på aktivitet.

De første medlemmer sidder og venter spændt med vippende fødder i sofaarrangementet og ved cafébordene.

Musikken starter.

Baren er åben. Scenen er klar og Mikala byder velkommen med mikrofonen i hånden, lige for at afprøve lyden. Stine vil måske gerne synge et nummer, men – som hun siger – uden musik. Er alligevel i tvivl om hun vil, da hun ikke har øvet sig. Hendes øjne skinner af lyst til at give et nummer. Nu går Mikala på scenen igen, denne gang med tre følgende numre: ”Et smil i ly ”og ”støj og larm” og ”naturens pragt.” Play back version. Pludselig ændrer stemningen sig fra at være lidt anspændt til at blive rolig og afslappet. Medlemmerne bliver interesseret og deltagende.

31062222_10155744171671656_5847113780365885440_o

Alle klapper mens sangene er på højdepunktet.

Peter er aktiv i caféen, også et samlingspunkt i pauserne. Der står øl og vand på kanten af cafébordet. Kunderne samles dér, og der lyttes til sangerinden: ”Støj og larm.” Mikala bor tæt på en metrostation under konstruktion. Hun synger derfor sin fjerde sang: ”Fred og ro.” Så er der pause. Mon der er nogen, der vil gå på scenen herefter? ”The up comming start:” Peter og Frederik forbereder sig på guitarnumre. Tonerne flyver rundt i solstrålerne, der kommer ind ad vinduet. Rock and roll. Er I til det? Midt om natten! Peter lyser af smil og glimt i øjnene. Jo, de vil gerne synge et nummer mere. Stamper med sin fod mod gulvet, mens han trykker på sine strenge. Ih! Det er rigtige drenge! Carl sidder i den bløde sofa og rokker med. God rytme og klang. Det er vibrerende godt. Alle klapper, når sangene går mod ende.

Klokken er halv fem, og der er en halv time tilbage, inden ”Åben scene” går mod ende. Der har været livlig aktivitet og glade ansigter.

Til sidst går Stine og Mikala på scenen. Imidlertid har Stine bestemt sig. Et nummer af à capella. Stine er i front. Spirituel sang. Bakket op af Mikala. ”Amazing greace.” Dejlig stemme, Stine! Lige et minuts pause og så går Mikala for sidste gang på scenen med dette nummer: ”Er du den rigtige for mig?” Peter spiller dæmpet og Nicolaj pusler med sine sange, mens baggrundsmusikken spiller: ”Dream of way.” Nicolaj er nu klar med guitaren. ”Åh, hvordan er det nu?” spørger han stille. ”Du kommer nok hjem en gang … let it be … . ”  Fint og seriøst spiller Nicolaj. Klapsalver i det uendelige. Og et slutnummer kan lige nås.

31131210_10155744171501656_844081809489657856_o

Trygt forum og sprængbræt ind i livet derude.

Frederik fra Fontana står for lyden. Det er første gang, at han er med i arrangementet. Og mon ikke at han er livet op, mens arrangementet har stået på? Og mon Simon kan lokkes med næste gang? ”Åben scene,” kan som sagt helt sikkert bruges som springbræt ind i livet derude for de mange af de optrædende. Trygt forum med underholdning og opbakning for al performance træning.

Peter og Stine er i fokus og synger begge to: ”Hotel Calefornia.” Fed duo! Peter synger solo som den sidste aktive kunstner herefter. Selvfølgelig har jeg lyst. ”Sex and tv.”

Klokken sytten femten var vi ca. tolv personer i caféen: musikere, sangere og tilskuer. Alle medlemmer. Vi gik i fælles fodslag i gang med oprydningen.  Der blev snakket livligt om, hvor rart det havde været med alle disse mange og forskellige sange og musik og udtrykt håb om endnu en ”Åben scene” om en måned. Vi glæder os til, at succesen gentager sig. På gensyn.

Af Anne Birgitte

 

Reklamer